Tirsdag vil statsminister Lars Løkke Rasmussen og skatteminister Karsten Lauritzen præsentere et nyt oplæg, som vil nedlægge Skat. I stedet vil skattevæsnet i fremtiden bestå af syv styrelser, som skal placeres rundt om i landet. Ifølge Dagbladet Køges oplysninger vil en af disse styrelser blive placeret i Køge.
Dagbladet erfarer, at en af de nye skattestyrelser skal flytte ind i det nedlagte skattecenter på Gymnasievej i Køge. Den oplysning glæder Socialdemokratiets gruppeformand i Køge.
- Jeg synes, det er en rigtig god nyhed. Det er en større arbejdplads, og det vi kalder en videnstung arbjdsplads. Det er også det eneste rigtige for SKAT. Køge er med en god infrastruktur let at komme til og fra, så det er nemt at tiltrække arbejdskraft. Og så bliver det dejligt at se biler holde på den parkeringsplads igen, siger Marie Stærke.
Hun håber også på, at det bliver lettere for Køge Kommune at få et tæt samarbejde med Skat, når styrelsen bor i kommunen.
- I kommunalt regi håber jeg, at at vi kan få et endnu bedre samarbejde med hensyn til inddrivelse af gæld. Også i forhold til bekæmpelse af bander har vi haft et godt samarbejde med SKAT, hvor vi har brugt Al Capone-metoden. Det håber jeg, at vi kan dyrke endnu mere i samarbejde med politiet, siger Marie Stærke.
Det blev besluttet i 2014, at skattecenteret i Køge skulle nedlægges sammen med centrene i Holbæk, Frederikssund og Korsør. Skat har dog fortsat haft enkelte medarbejdere placeret i skattecenteret. Det var planen, at de sidste medarbejdere skulle have forladt adressen i 2020.
Det nedlagte skattecenter på Gymnasievej 21 har tidligere været sat til salg til 25 millioner kroner, men er ifølge Dagbladets oplysninger ikke blevet solgt.
Resultatet af fordelingen af nye skattejob viste sig at give en afdeling - men ikke et hovedsæde - for en ny styrelse til Køge.
Se Skat afløses af syv styrelser, fem placeres uden for København
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.