Der er indgået en treårig overenskomst for 200.000 ansatte på det statslige område med en økonomisk ramme på 8,7 procent.
Det fremgår af aftalen, der er præsenteret i Finansministeriet.
- Jeg er glad for, at vi har landet en rigtig god aftale inden for ansvarlige økonomiske rammer og gode vilkår, siger finansminister Nicolai Wammen ved præsentationen af aftalen.
Aftalen omfatter også en fritvalgsordning, som man kender det fra det private arbejdsmarked, hvor den ansatte kan vælge mellem at omsætte en del af lønstigningen til enten løn, pension og flere fridage.
Derudover indeholder aftalen mulighed for at holde fri ved barnets tredje sygedag, ligesom den såkaldte hjemkaldelsesdag ikke tæller med som barnets første sygedag.
- Der er kæmpestore potentialer for at gøre noget for den enkelte og for samfundet i det hele taget, siger Akademikernes formand, Tomas Kepler, der har 90.000 medlemmer i ryggen og kalder det nye overenskomstforlig på det statslige område for "skelsættende".
Endelig indeholder aftalen et særskilt lønloft for militært personale i Forsvaret på 275 millioner kroner.
Det er penge, der bliver lagt oven i de aftalte lønstigninger i overenskomsten, og som ifølge Nicolai betyder, at soldaterne i gennemsnit får 18.000 kroner oven i deres årsløn.
Endelig er parterne også blevet enige om at afsætte 250 millioner til lokal løndannelse, ligesom der også bliver sat yderligere 190 millioner kroner af til Den Statslige Kompetencefond.
Nu, hvor aftalen for de statslige ansatte er på plads, er vejen banet for at sætte slutspurten ind i forhandlingerne på det kommunale område.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.












