STEVNS: Plan- og Teknikudvalget i Stevns har tirsdag valgt Anette Mortensen (V) som ny formand. Hun erstatter sin tidligere og kommende partifælle Flemming Petersen, som først meldte sig ud af V i kølvandet på en eksklusion af udvalgsformandskollegaen Bjarne Østergaard Rasmussen, men kort efter besluttede at han foretrak partiet frem for byrådet og derfor udtrådte ved årsskiftet, så han kunne melde sig ind i Venstre igen.
Anette Mortensen blev ved KV13 nyvalgt til byrådet med tredjeflest venstrestemmer. Foruden den nye udvalgsformandspost er hun medlem af Økonomiudvalget. Hendes forgænger på udvalgsformandsposten Flemming Petersen erstattes i byrådet af Inge Milbrat.
Uroen i Venstres byrådsgruppe udspringer af en fredningssag for Stevns Klint, og personændringerne kan få betydning for samme. Byrådet behandler i morgen fredningsagen endeligt, og da der tilbage i november kun var et 10-9 flertal for et foreløbigt fredningsforslag, skal der kun være én der skifter mening, for at forslaget falder.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.