dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Nicolai Bechfeldt er Venstres nye spidskandidat i Furesø.
PR-foto

Ny V-spids i Furesø valgt med stemmetal 15-14

Major vandt over chefkonsulent, da Venstre uventet måtte finde en ny spidskandidat.
11. SEP 2025 9.59

FURESØ: Med blot tre måneder til valget trak Venstres gruppeformand i Furesø Jesper Larsen (V) sig for et par uger siden som spidskandidat. Nu er en afløser valgt, men afgørelsen blev snæver: Nicolai Bechfeldt vandt en kampafstemning med stemmerne 15-14 over Morten Flindt. Det skriver Alt om Furesø.

Ingen af de to har været aktive i politik før. Nicolai Bechfeldt har en fortid i Forsvaret og arbejder nu dels som major af reserven, dels som selvstændig konsulent. Morten Flindt er chefkonsulent i Dansk Industri, hvor han arbejder med forsvarspolitik. 

Den nye spidskandidat, som er far til fire i alderen to-ti år, skriver i sin præsentation af sig selv, at han "har været sur på vores kommune over ikke at gøre nok for daginstitutionerne og skolerne. For ikke at forvalte vores økonomi ordentligt. For ikke at bekæmpe den alt for høje indbrudsstatistik". Derfor vil han især forsøge at gøre noget på de tre områder.

På en video, han har lavet med "min gamle ven Søren Pind", får han det gode råd, at i kommunalpolitik er det vigtigste både at kunne indgå kompromiser og samtidig fortælle klart, hvor man står. "Folk kan sagtens forstå, at du har en mening, og så laver du den bedst mulige deal," siger han.

Ved KV25 håber Venstre, at det lykkes at gøre en ende på det socialdemokratiske styre i kommunen. Ole Bondo Christensen (S) har været borgmester siden KV09, altså i snart 16 år, og genopstiller.

Næststørste parti i byrådet er De Konservative, hvor Lars Carstensen genopstiller som borgmesterkandidat. K fik fem mandater ved KV21, mens Venstre fik tre. For nylig er Musa Harmanci skiftet fra V til K, så K nu har seks og V har to. Socialdemokratiet har otte.

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ny-v-spids-i-furesoe-valgt-med-stemmetal-15-14

GDPR