Regeringen fremlægger på en konference nu sit udspil til Vandmiljøplan III. KL frygter utilstrækkelig vandmiljøplan
11. DEC 2003 6.32
Planen skal blandt andet får landbruget til nedbringe forureningen med gødningsstoffet fosfor ned.
- Hovedindsatsen skal nu vendes mod forureningen med fosfor, for der ser ud til at være en ophobning af fosfor i de øverste jordlag, siger fødevareminister Mariann Fischer Boel, til Radioavisen.
Samtidig vil regeringen komme de gylleramte familier på landet til hjælp. Det skal ske med større afstandskrav mod naboer, lugtbegrænsende foransaltninger, og en ny forskningsindsats mod stanken.
- Tiden er også moden til at overveje alle virkemidler, måske endda afgifter og gødningskvoter, hvis det kan give mere miljø for pengene, siger miljøminister Hans Chr. Schmidt til Radioavisen.
Hvis ikke Vandmiljøplan III bliver vidtgående nok, ender kommuner og amter med at skulle betale for supplerende foranstaltninger til forbedring af vandmiljøet. Den regning kan kun sendes ét sted hen, nemlig til borgerne i form af højere gebyrer og skatter eller ringere service, mener formanden for KL?s Miljø- og Forsyningsudvalg Kurt Hockerup.
Han er utilfreds med beslutningsgrundlaget for Vandmiljøplan III og opfordrer Folketingets partier til at stramme kravene til landbruget.
KL har medvirket i den arbejdsgruppe, der har udformet beslutningsgrundlaget, men har i en mindretalsudtalelse taget forbehold for dele af beslutningsgrundlaget.
- Beslutningsgrundlaget belyser ikke, hvor store reduktioner af landbrugets udledninger der skal til for, at Danmark kan leve op til de krav om god vandkvalitet, der er i EU?s vandrammedirektiv.
- EU-direktivet har et ufravigeligt krav om, at vandområdedistrikterne ? og det vil i Danmark sige kommuner og amter - skal indføre supplerende foranstaltninger, hvis vandmiljømålene ikke realiseres gennem regulering af landbruget. Dermed kommer borgerne til at betale regningen for et godt vandmiljø, siger Kurt Hockerup.
Han henviser til, at de nye vandkvalitetsmål i EU-direktivet med stor sandsynlighed bliver lige så høje eller højere, end målene er i dag. Og bare med de nuværende mål er der lang vej til en god vandkvalitet. Således var der i 2001 kun 40 pct. målopfyldelse i vandløb og 30 pct. i søer.
- EU?s krav om god vandkvalitet defineres og kortlægges for alle danske vandområdedistrikter senest i slutningen af 2004. Som et absolut minimum bør det vedtages, at hvis Vandmiljøplan III til den tid viser sig ikke at kunne realisere EU-kravene, må planen revideres, siger Kurt Hockerup.
Venstres vandmiljøordfører, Inger Støjberg, afviser, at planen bygger på et spinkelt grundlag:
- Det er tankevækkende, at den tredje udgave af vandmiljøplanen bliver den første, der kommer til at hvile på et solidt faglige grundlag. De tidligere planer har først og fremmest været et udslag af, hvilke politiske vinde, der har blæst over landet. Nu er tiden kommet, hvor tro bliver afløst af viden. Det er den bedste garanti for et godt vandmiljø - og vi sikrer samtidig, at vi får mest miljø for pengene, siger Inger Støjberg.
De politiske forhandlinger om vandmiljøplan III begynder efter nytår.
- Hovedindsatsen skal nu vendes mod forureningen med fosfor, for der ser ud til at være en ophobning af fosfor i de øverste jordlag, siger fødevareminister Mariann Fischer Boel, til Radioavisen.
Samtidig vil regeringen komme de gylleramte familier på landet til hjælp. Det skal ske med større afstandskrav mod naboer, lugtbegrænsende foransaltninger, og en ny forskningsindsats mod stanken.
- Tiden er også moden til at overveje alle virkemidler, måske endda afgifter og gødningskvoter, hvis det kan give mere miljø for pengene, siger miljøminister Hans Chr. Schmidt til Radioavisen.
Hvis ikke Vandmiljøplan III bliver vidtgående nok, ender kommuner og amter med at skulle betale for supplerende foranstaltninger til forbedring af vandmiljøet. Den regning kan kun sendes ét sted hen, nemlig til borgerne i form af højere gebyrer og skatter eller ringere service, mener formanden for KL?s Miljø- og Forsyningsudvalg Kurt Hockerup.
Han er utilfreds med beslutningsgrundlaget for Vandmiljøplan III og opfordrer Folketingets partier til at stramme kravene til landbruget.
KL har medvirket i den arbejdsgruppe, der har udformet beslutningsgrundlaget, men har i en mindretalsudtalelse taget forbehold for dele af beslutningsgrundlaget.
- Beslutningsgrundlaget belyser ikke, hvor store reduktioner af landbrugets udledninger der skal til for, at Danmark kan leve op til de krav om god vandkvalitet, der er i EU?s vandrammedirektiv.
- EU-direktivet har et ufravigeligt krav om, at vandområdedistrikterne ? og det vil i Danmark sige kommuner og amter - skal indføre supplerende foranstaltninger, hvis vandmiljømålene ikke realiseres gennem regulering af landbruget. Dermed kommer borgerne til at betale regningen for et godt vandmiljø, siger Kurt Hockerup.
Han henviser til, at de nye vandkvalitetsmål i EU-direktivet med stor sandsynlighed bliver lige så høje eller højere, end målene er i dag. Og bare med de nuværende mål er der lang vej til en god vandkvalitet. Således var der i 2001 kun 40 pct. målopfyldelse i vandløb og 30 pct. i søer.
- EU?s krav om god vandkvalitet defineres og kortlægges for alle danske vandområdedistrikter senest i slutningen af 2004. Som et absolut minimum bør det vedtages, at hvis Vandmiljøplan III til den tid viser sig ikke at kunne realisere EU-kravene, må planen revideres, siger Kurt Hockerup.
Venstres vandmiljøordfører, Inger Støjberg, afviser, at planen bygger på et spinkelt grundlag:
- Det er tankevækkende, at den tredje udgave af vandmiljøplanen bliver den første, der kommer til at hvile på et solidt faglige grundlag. De tidligere planer har først og fremmest været et udslag af, hvilke politiske vinde, der har blæst over landet. Nu er tiden kommet, hvor tro bliver afløst af viden. Det er den bedste garanti for et godt vandmiljø - og vi sikrer samtidig, at vi får mest miljø for pengene, siger Inger Støjberg.
De politiske forhandlinger om vandmiljøplan III begynder efter nytår.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
