dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Ny Vejle venter på Christiansborg

Mens de fleste kommuner er ved at sidste hånd på budgettet, venter Vejle på en afklaring af den lovede kompensation
11. SEP 2006 13.43
Det er ved at være oppe over med budgetterne for 2007. Seneste 15. september skal økonomiudvalgene have udarbejdet budgetforslag til kommunalbestyrelserne. Og senest den 22. september skal budgetterne være førstebehandlede.

Så mens flere kommuner allerede har vedtaget budgettet og slutspurten for de fleste andres vedkommende sætter ind i denne uge - så slår Vejle bremsen i.
Først når kommunen har overblik over, hvor mange penge den kompenseres med, når den fra nytår overtager opgaverne fra amtet, vil den nye Vejle Kommunes 2007-budget se dagens lys. Det blev økonomiudvalget i den nye Vejle Kommune enig om på et møde mandag morgen, hvor de aftalte den videre tidsplan for behandlingen af budget 2007.

Politikerne har et mål om, at den nye Vejle Kommune skal skabe et årligt overskud på ca. 130 mio. kr. til udvikling og anlæg. Og det er faktisk det beløb, der her og nu mangler i den nye storkommunes budget.

- Men politikerne i Økonomiudvalget går i første omgang ikke efter besparelser. De mange millioner skal i stedet findes gennem effektiviseringsgevinster, sagde kommende Vejle-borgmester Leif Skov (S) på et pressemøde i dag.
Ny Vejle regner således med at spare otte mio. kr., fordi der bliver færre byrådspolitikere, og der er ifølge Leif Skov allerede fundet 21 mio. kr. i administrationen over budgetårene

Men hvor mange penge, den nye Vejle Kommune skal finde står endnu ikke helt klart.
Det er især usikkerheden om, hvor meget Vejle kan få i kompensation fra staten for de amtsopgaver, den skal overtage, der nu får politikerne til at skyde budgetprocessen.
/mel


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ny-vejle-venter-paa-christiansborg

GDPR