
Forslaget lyder på i alt 10,3 milliarder ? 1,5 milliarder mere end regerings finanslovsforslag på 8,8 milliarder.
Overordnet ønsker S en højere vækstramme for offentligt forbrug og siger nej til at spare op til skattelettelser.
Ud af de 10,3 milliarder foreslår S, at der afsættes en rund milliard til genopretning af kommunernes økonomi.
Tre gode grunde
Næstformand hos Socialdemokraterne Hillerød-borgmester Nick Hækkerup, redegjorde for forhold, der efter partiets opfattelse betyder at krisen kradser i kommunernes budgetter, og at de grundlæggende velfærdsydelser er truede.
- Dels er der de nye opgaver, som kommunerne får med kommunalreformen, dels er der udligningsreformen og endelig er der kommunesammenlægningerne. Forligspartierne bag reformen anslog at udgifterne til sammenlægninger ville komme op på 1,2 til 1,4 mia. Men ifølge KL?s tal kommer udgifterne alene i år op på en milliard til drift og en milliard til anlæg. Og regnestykket lyder nu på, at sammenlægningerne ikke kommer til at koste under fire milliarder, sagde Nick Hækkerup.
Han pegede på konkrete områder, der især trækker på udgifterne som f.eks. it-området og presset på de administrative medarbejdere, som har fået ekstra opgaver med sammenlægningerne, ikke mindst harmonisering af serviceniveauer.
Vurdere hver enkelt kommune
S forestiller sig at pengene til genopretning fordeles efter forhandling med KL til de kommuner, der er tvunget ud i de største problemer.
Og her er man nødt til at tage stilling fra kommune til kommune.
- Her kan man ikke bruge generelle fordelingsnøgler og betingelser, som f.eks. ved fordeling af puljer. Her må man ind og vurdere konkret for hver enkelt kommune. Så der vil i princippet blive tale om at der skal foretages 98 individuelle vurderinger, siger Nick Hækkerup til dk-nyt.
Men én milliard rækker stadig ikke, mener S som også foreslår at forhandlingerne med regeringen om kommunerens økonomi bliver genåbnet, så kommunernes bl.a. får bedre lånemuligheder.
Velfærdsydelser
S-forslaget til finansloven omfatter desuden penge til en lang række velfærdsydelser bl.a.
600 mio. til børn, 1.1 mia. til unge herunder folkeskolen, 800 mio. til ældreområdet, 1.6 mia. til bekæmpelse af fattigdom og 2.9 mia. til investeringer i fremtiden herunder forskning, ulandsbistand, erhvervspolitisk og kultur.
De 800 mio. til ældreplejen foreslår S skal bruges til bl.a. en forstærket indsats for nedslidning af de ansatte.
Pengene skal komme fra bl.a. langsommere gældsafvikling, bedre skatteligning af store internationale virksomheder, reduktion af erhvervstilskud og landbrugstilskud.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.