NYBORG: Gruppeformændene i Nyborg byråd har på et hastemøde mandag eftermiddag underskrevet et kodeks for god opførsel i byrådsgruppen, skriver DR Nyheder.
I det fælles kodeks har byrådsmedlemmerne slået fast, at de tager dyb afstand fra sexchikane, og at de taler ordentligt til og om hinanden.
- Vi går samlet ud som partier og meddeler, at sexchikane er uacceptabelt med det her kodeks, som alle bakker op om, sagde Nyborgs borgmester Kenneth Muhs (V) kort efter mødet.
- Der må ikke være tvivl om, at vi taler til hinanden - og omgås hinanden - med respekt, konkluderer borgmesteren, der havde indkaldt til mødet som reaktion på beskrivelser fra byrådsmedlemmet Sonja Marie Jensen (S), der i sidste uge stod frem og fortalte, at sexchikane fra mandlige byrådskollegaer var hverdagskost for den 22-årige politiker.
'Jeg skal stå model til både seksuelle tilnærmelser og hånlige kommentarer, der kun har til formål at nedgøre mig på grund af mit køn og min alder', skrev Sonja Marie Jensen på sin facebook-side og på det socialdemokratiske nyhedsavis PioPio.
Redaktionen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra byrådsmedlem Sonja Marie Jensen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.