Nye Borgerlige holder landsmøde med viden om ringe vælgertilslutning

Siden april i år har det tidligere folketingsmedlem Martin Henriksen været formand for Nye Borgerlige, men det ser i øjeblikket svært ud for partiet i forhold til at blive opstillingsberettiget til næste folketingsvalg, som senest finder sted 31. oktober 2026.

Det er status for Nye Borgerlige, inden partiet lørdag har årsmøde i Nyborg. Lidt over 1.300 vælgererklæringer står partiet noteret for, og det er langt fra de 20.195, som er påkrævet.

- Jeg så gerne, at det lå højere, indrømmer Henriksen, som tidligere sad i Folketinget for Dansk Folkeparti.

Han blev valgt som formand i Nye Borgerlige på et ekstraordinært årsmøde efter en tumultarisk periode for partiet, som anført af partistifter Pernille Vermund lukkede folketingsgruppen i begyndelsen af året.

Vermund, der efterfølgende skiftede til Liberal Alliance, anbefalede desuden at nedlægge partiet helt. Det skete som bekendt ikke. Så nu kan Martin Henriksen se frem til sit første ordinære årsmøde som partiformand. Opgaven med at genrejse Nye Borgerlige er ikke nem, erkender han.

- Jeg betragter ikke mig selv, og det har jeg aldrig gjort, som den store folkeforfører. Jeg bilder mig selv ind, at jeg siger nogle ting, som er nødvendige at sige, og nogle gange siger jeg tingene på en måde, så folk synes, at det måske er lige lidt voldsomt, siger Henriksen.

Hårdt arbejde

Han har ikke den store plan for, hvordan partiet opnår de nødvendige vælgererklæringer, ud over at det kræver "hårdt arbejde". Nye Borgerlige skal ifølge Henriksen også være et parti, "der er i opposition til tidsånden". Han henviser til eksempelvis Moderaterne (Lars Løkke Rasmussens parti, red.) og Danmarksdemokraterne (Inger Støjbergs parti, red.), som ifølge Henriksen er bygget omkring én person. Det er nemmere at forholde sig til, mener han.

- Det er overfladisk, hurtigt og lyder godt, og det er nemt at blive forført af. Der er Nye Borgerlige noget andet. Nye Borgerlige er en holdindsats. Det er mere svært at forstå, siger Henriksen.

Nye Borgerlige kan også blive opstillingsberettiget på en anden måde, men den sag er mere delikat. For hvis det sygemeldte folketingsmedlem Peter Seier Christensen på et tidspunkt vender tilbage til Folketinget og derefter genopliver partiets folketingsgruppe, slipper partiet for at indsamle vælgererklæringer.

Peter Seier Christensen, som var med til at stifte Nye Borgerlige, har været fraværende i halvandet år. Først blev han ramt af stress, og efterfølgende fik han konstateret lymfekræft.

Henriksen siger, at partiet "jævnligt" er i kontakt med Peter Seier Christensen, men mere vil han ikke uddybe. Om Peter Seier Christensen bliver raskmeldt inden næste valg, svarer Henriksen:

- Jeg er altid åben for at blive positiv overrasket, men jeg beskæftiger mig med de ting, som jeg har mere direkte indflydelse på. I sidste ende er det ikke min eller andres afgørelse. Det er hans afgørelse.

Konkurrence på fløjen

Valgforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen vurderer, at det ser sort ud for Nye Borgerlige.

Han peger på Lars Boje Mathiesen og hans nye parti som en af de helt store udfordringer for Nye Borgerlige i forhold til at indsamle vælgererklæringer nok.

- Man kan ikke skrive under på to partier samtidig. Så hvis man først har skrevet under hos Lars Boje, så kan man ikke også skrive under hos Nye Borgerlige, siger han.

På en måned har Lars Boje Mathiesens parti fået over 12.000 vælgererklæringer. En del af fremgangen skyldes ifølge valgforskeren, at Lars Boje Mathiesen er meget aktiv på sociale medier.

- Der har Martin Henriksen ikke helt den samme sociale medietække. Han er kendt, men ikke på samme måde som Lars Boje er på sociale medier, siger han.

/ritzau/