Indenrigsministeriet tilbageholder partistøtte til Nye Borgerlige på ialt 4,8 mio. kr., fordi partiets partistøtteansøgning er mangelfuld og ikke lever op til de kriterier, der er fastsat i partistøtteloven. Partistøtten skal bruges til at dække udgifter til det politiske arbejde i 2024. Partiet skal ligeledes afklare, hvad et økonomisk bidrag på 55.000 kroner fra Region Midtjylland dækker over. Pengene er opgjort som "et frivilligt, privat bidrag". Det skriver Altinget.
"Indenrigs- og Sundhedsministeriet udbetaler (først) partistøtte til Nye Borgerlige, når partiet har afgivet tilfredsstillende svar på ministeriets spørgsmål, og når partiets ansøgning opfylder de lovfastsatte kriterier for at få udbetalt partistøtte," skriver ministeriet i en mail til mediet. Centerleder på Danmarks Journalisthøjskole Roger Buch kalder forløbet "ekstraordinært og helt usædvanligt."
- Det er meget sjældent, at partier får problemer med udbetaling af partistøtte. Det er meget uforståeligt, for det er en livsnerve og helt afgørende midler for partiet. Derfor må man formode, at alt er i orden, i forhold til de meget få og simple krav der er, siger han. Partiets organisatoriske formand Frederik Meyer Johannesen har ignoreret Altingets henvendelser efter først at have indgået interviewaftale om sagen.
cwa
Red: Tilføjelse i 3. linje sætning om bidraget fra Region Midtjylland kl. 10.51
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.