
Det viser en prognose, som Deloittes Videncenter for Kommuner og Regioner har udarbejdet for det fremtidige vareindkøb i de nye kommuner. Prognosen bygger på kommunernes indkøb af varer i 2005 og en telefonisk rundspørge blandt de indkøbsansvarlige i udvalgte kommuner.
Prognosen peger på, at de indkøbsansvarlige i kommunerne kan hente direkte besparelser på mellem fem og 20 procent ved at indgå bedre og større indkøbsaftaler. Baseret på kommunernes samlede indkøbsvolumen i 2005 svarer en gennemsnitlig besparelse på blot fem procent til en samlet besparelse på på landsplan på 1,17 mia. kr.
Besparelsespotentialet er langt større, hvis man også medregner kommunernes indkøb af tjenesteydelser. Besparelser, som kommunerne vel at mærke kan realisere uden at forringe den kommunale service.
For kommunerne gælder det blandt andet om at forhandle aftaler med udgangspunkt i det større indkøbsvolumen. Det giver markante besparelser på stykprisen, og dermed en direkte gevinst, som kan mærkes på bundlinien.
- Især i sammenlægningskommunerne vil der være meget at hente, hvis kommunerne ellers formår at få koordineret deres indkøb. Besparelserne kan kommunerne bruge til varige serviceløft inden for de områder, der ellers er ramt af budgetnedskæringer,siger Ina Dam, Manager i Deloittes Videncenter for Kommuner og Regioner.
Bedre indkøbsaftaler i Fredericia
I Fredericia kommune har man gennem de sidste år oplevet, hvordan mere effektive vareindkøb giver markante besparelser på kommunebudgettet. Fredericia bliver ikke sammenlagt med andre kommuner efter årsskiftet. Men med sine knap 50.000 indbyggere har kommunen en interessant størrelse, da den størrelsesmæssigt matcher mange af de nye storkommuner.
- Vi høster pt. årligt mindst tre millioner kr. udelukkende ved at indgå bedre indkøbsaftaler. Dertil skal man lægge de øvrige besparelser, der opstår ved, at arbejdsgangene bliver nemmere, når der er færre aftaler og leverandører pr. produktområde at vedligeholde, siger indkøbschef i Fredericia Kommune, Steen Jensen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.