
Statistikken giver blandt andet mulighed for at sammenligne sygefraværet i forskellige kommuner og for forskellige personalegrupper ? et stort fremskridt, mener kontorchef Johnny Kristensen, KL.
- En forudsætning for at vurdere effekten af kommunernes arbejde med sygdomspolitik er, at omfanget og karakteren af sygefraværet er kendt, og at der er noget at sammenligne med. Det har kommunerne nu mulighed for med den samlede fraværsstatistik for kommunerne, siger han.
Detaljerede analyser
Den enkelte kommune vil få mulighed for at dykke dybere ned i tallene for egne ansatte og herved for eksempel lave opgørelser af sygefravær renset for langtidsfravær med videre.
Kommunerne kan også sammenligne fraværet i kommuner med fraværet i andre sektorer. For eksempel vil fraværet i kommuner og amter kunne sammenlignes med fraværet i staten, når Danmarks Statistiks fraværsstatistik for 2005 udkommer til december, og til næste år vil Danmarks Statistiks fraværsstatistik også omfatte ansatte i den private sektor.
Sygefravær er et vigtigt område, men statistikken indeholder også andre interessante oplysninger, for eksempel om barselsfravær og fravær i forbindelse med omsorgsdage og barns første sygedag.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.