AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Odense politianmelder 37 kolonihaveejere

Et af kolonihavehusene er 200-300 kvadratmeter i størrelse og har tilmed swimmingpool, siger rådmand. 

ODENSE: 37 kolonihaveejere i haveforeningen Lilletoften i Odense er blevet politianmeldt af kommunen, fordi de alle har nægtet at følge kommunens anvisning og reducere størrelsen på deres kolonihavehuse til de tilladte 60 kvadratmeter. Det skriver TV2 Fyn.

- At 37 nægter at indgå et samarbejde med kommunen og fastholder huse, der for nogles vedkommende er på 200-300 kvadratmeter med swimmingpool, er et ret betydeligt antal, siger by- og kulturrådmand Lars Christian Lilleholt (V) til regionalmediet.

Haveforeningen Lilletoften har i samarbejde med advokat Knud Foldschack sidste år stævnet Odense Kommune med krav om, at kommunen skal lade haveforeningen være i fred. Argumentet i stævningen er, at kommunen aldrig "i haveforeningens mere end 65-årige historie" har ført tilsyn i foreningen eller udstedt et eneste påbud, der definerer hvor store husene må være.

I stævningen fremhæves også overhængende risiko for skilsmisse, økonomisk ruinering og hjemløshed som mulig konsekvens for beboerne, hvis husene tvinges mindre. 

En lignende stævning af samme advokat imod Vejle Kommune blev i december sidste år vundet af kommunen.

I perioden 2026 til 2028 har Odense Kommune afsat tre millioner kroner årligt til en forstærket indsats, der skal lovliggøre kommunens 3.300 kolonihaver. Her er en del af indsatsen, at for store kolonihavehuse skal reduceres til den tilladte størrelse, på kolonihaveejernes egen regning.

Odense Kommunes fremgangsmåde i den forstærkede indsats er øget kontrol og tæt samarbejde med politi og sociale myndigheder, systematiske tilsyn og gennemgange af BBR, informationskampagner og samarbejde med andre kommuner.

lal

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/odense-politianmelder-37-kolonihaveejere

GDPR