AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Tidligere regionsrådsformand Anders Kühnau fra Socialdemokratiet stiler efter at komme i Folketinget.
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Eksregionsformand Anders Kühnau vil i Folketinget for Aarhus

Kühnau står over for kandidat, som især vil arbejde for de civile palæstinensere i Gaza.
4. FEB 2026 15.38

Tidligere regionsrådsformand Anders Kühnau fra Socialdemokratiet stiler efter at komme i Folketinget i år.

Det skriver Netavisen Pio onsdag om regionsrådsformanden i Region Midtjylland fra 2018 til 2025.

Kredsformand Arne Teglgaard fra Aarhus Østkreds bekræfter over for det socialdemokratiske medie, at Kühnau er den ene af to kandidater til at blive kredsens nye folketingskandidat.

Det skyldes, at folketingsmedlem Jens Joel ikke genopstiller til Folketinget. Det meddelte han op til nytår.

Aarhus Østkreds har i årevis givet valg til Socialdemokratiet, så det betragtes som en nogenlunde sikker kreds.

Anders Kühnau skal i kampvalg med Mayssa Hosni Hassanien, der har palæstinensisk baggrund.

Hun fortæller, at hun kom til Danmark for over 40 år siden fra Libanon. I alle årene har hun boet i Aarhus.

- Jeg er klar over, at jeg er oppe imod en meget stærk kandidat, men jeg vil gøre mit bedste. Jeg vil især arbejde for de civile palæstinensere i Gaza, siger Mayssa Hosni Hassanein til mediet.

Partiet stiler efter en afgørelse på et møde 16. februar.

Folketingsvalget skal afholdes senest 31. oktober 2026.

/ritzau/

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/eksregionsformand-anders-kuhnau-vil-i-folketinget-for-aarhus

GDPR