Øget sikkerhed på bosteder rammer socialfaglig indsats

En række nye tiltag, der skal beskytte de ansatte på bosteder, går ud den socialfaglige indsats og får beboerne til at føle sig stemplede som farlige voldsmænd, skriver Avisen.dk.

I Københavns Kommune er der 1300 beboere på bosteder for psykisk syge, og ud af dem har Socialforvaltningen kategoriseret 35 som risikofyldte - altså personer der er farlige for deres egne omgivelser. Men også de resterende skal af de ansatte behandles som potentielle voldsmænd med de sikkerhedskrav det indbefatter, og det har konsekvenser:

- Jeg hører fra mange, at de føler sig stigmatiserede på grund af den lille gruppe af meget syge, der kan være farlige. Det er virkelig ødelæggende, fordi de allerede føler sig udsatte. De får svært ved at blive raske, når de bliver behandler som farlige, siger socialborgmester Jesper Christensen (S) til Avisen.dk.

I løbet af de seneste fem år har der været flere tragiske hændelser på bosteder, hvor beboere har overfaldet ansatte. I foråret blev en ansat på bostedet Lindegården dræbt, og det fik Arbejdstilsynet til at indføre en række påbud, som de ansatte på alle bosteder er pålagt at følge.

Men de nye påbud gør det svært for de ansatte at udføre det sociale arbejde, som er nødvendigt, hvis beboerne nogensinde skal få det bedre. Fx må de ikke længere gå alene ind på beboernes rum og snakke. Personlige samtaler skal nu tages ude blandt andre.

- Det bærende princip for at få det bedre er relationen mellem de socialfaglige medarbejdere og beboerne. Hvis det skifter til at være et forhold mellem fange og fangevogter, så kriminaliserer man ikke blot beboerne, man ødelægger også det sociale arbejde, siger formanden for landsforeningen Sind, Knud Kristensen, til Avisen.dk

- Arbejdstilsynet og det sociale tilsyn bliver nødt til at arbejde sammen. Vi skal have adskilte tilbud, så de voldelige ikke bor side om side med folk, der lider af angst, siger han.

mk