VARDE / BILLUND: På opfordring af DTU Miljø har Varde Kommune nu fået taget to analyser af vandet i Grindsted Å, der bliver til Varde Å, når den løber sammen med Ansager Å. For Grindsted-forureningen er også et Varde-problem, skriver JydskeVestkysten. Analyserne viser, at grænseværdien på 0,05 mikrogram per liter for det meget kræftfremkaldende stof, vinylklorid, er overskredet med op til fem gange. Grænsen er tæt på forureningsudløbet overskredet 100 gange, og syv kilometer nede ad åen - i Billund Kommune - er den overskredet 20 gange.
Varde Kommune vil sende resultaterne videre til Miljøstyrelsen, da kommunen ikke selv har kompetencen og ansvaret for, hvad der skal ske, når et vandløb er forurenet med miljøfremmede stoffer. Der siver årligt 235 kilo vinylklorid ud i Grindsted Å. Det er nu op til Miljøstyrelsen at vurdere, om analyseresultaterne skal følges op med restriktioner. Det er allerede i dag ikke tilladt at tage fisk, bortset fra laks og ørreder fra åen.
- De målte værdier ligger langt under grænseværdierne for drikkevand. Og så længe vi er under grænseværdier for drikkevand, så har jeg det helt fint med det, siger udvalgsformand Preben Friis-Hauge (V) til avisen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.