SPIDSEN: Imens Greves borgmester ønsker landsdækkende handlingsplan mod oversvømmelser, så er den globale udfordring: Mangel på vand. Krige om vand. Vand med priser som olie
Af Paul Hegedahl & Claude Teisen-Simony
I en klarsynet og overordnet kommentar siger Greves borgmester, Hans Barlach:
” Oversvømmelser er et nationalt problem, der kræver en national løsning”.
Og han efterspørger statsligt udstukne rammer for klimasikringsarbejdet, når det handler om byafvanding og vandløb, og især hvad angår sikringen af kystnære område, eftersom havvandsstigningen er en udvikling, der truer mange områder i fremtiden.
Og han fortsætter: ”Staten må mere på banen. Udfordringerne på dette område er så store og behovet for investeringer så massive, at de ikke bør overlades til de enkelte byråd eller kommunalbestyrelser alene”.
Set i et langsigtet og overordnet perspektiv er en sådan statslig løsning det optimale set nationaløkonomisk. Den kan desuden føre til en betydelig eksportindtægt for Danmark, når erfaringerne fra et sådant projekt – kombineret med den viden danske virksomheder i forvejen besidder på området vandteknologi – kan omsættes til eksportprojekter. Det kan også føre til, at Danmark på miljø- og ulandsbistandsområdet kan få en stærk profil.
Vand globalt
Lad os forsøge at forklare, hvad vi mener, ved at se på situationen på området VAND globalt.
Manglen på fødevarer er udtalt og prisstigningerne voldsomme. Det giver anledning til uroligheder – foreløbig internt i en række lande, men man kan forestille sig endnu værre scenarier. Der er knaphed på energi, råvarer og landbrugsprodukter – og ikke mindst jord, hvor de manglende landbrugsprodukter kan dyrkes. Hertil kommer fremtidige alvorlige klimaproblemer.
Det er muligt, at knapheden kan styres og at menneskeheden kan stoppe de værste klimaændringer. Erfaringerne fra de seneste 200 år kan tyde på, at ny teknologi og viden udvikles, når behov opstår. Misteltenen vil være de politiske reaktioner.
Der er én afgørende faktor, som får billedet til at se dystert ud: Vand. Det største problem er, at netop de steder, hvor landbrug og industri har størst behov for vand for at kunne frigøre sig for knapheden på de øvrige ressourcer, er der mindst vand. Mennesker kan ikke leve uden vand.
Om mindre end en menneskealder vil mere end 25 pct. af Jordens befolkning bo i lande med næsten kronisk mangel på vand. F.eks. findes i dag 25 pct. af Verdens befolkning i Kina, men landet råder kun over 7 pct. af de globale ressourcer af ferskvand.
Andre steder er der for meget. Tørke det ene sted, oversvømmelser det andet. Og, som næsten daglige eksempler viser det, mere og mere ekstremt.
I 1995 sagde den højt respekterede vicepræsident i Verdensbanken, professor Ismail Serageldin, nuværende direktør for Biblioteket i Alexandria:
"Hvis dette århundredes krige har handlet om olie, så vil det næste århundredes komme til at handle om vand."
Nationalt perspektiv for snævert
Skal mulige løsninger håndteres optimalt, er det nationale perspektiv for snævert. Klimaændringer og vand kender ingen grænser. Ironisk nok har menneskeheden, med sørgelige konsekvenser, i næsten hele sin historie forsøgt at regulere netop vand inden for nationale grænser. De kommende klimaændringer vil, hvis de ikke håndteres overnationalt, medføre endnu flere menneskeskabte katastrofer.
Der er ingen tvivl om, at der er klimaændringer på vej. Samfundet skal ikke blot passivt tilpasse sig disse ændringer, men forstå at udnytte dem – aktivt og i fællesskab. Den indiske fysiker Vandana Shiva siger i sin bog ”Krig om vand”:
"Den menneskeskabte knaphed på vand og de allesteds forekommende konflikter om vandet kan reduceres, hvis man indser, at vandet er en fælles ressource". Hertil vil vi tilføje: - og at man udvikler nye teknologier til behandling, fordeling og transport af denne ressource.
Danmark kan spille en rolle både i kraft af ønsket om at vise lederskab på klimaområdet og i kraft af dansk industris førerstilling på betydende dele af vandteknologi.
Gennem en bevidst og målrettet indsats fra den danske regering, koordineret med dansk forskning og industri, som er førende på området, tegner der sig en mulighed for at skabe et nyt industriboom for Danmark. Et område, der - i lighed med vindmølleindustrien - er i fuld overensstemmelse med billedet af Danmark som foregangsland på klimaområdet og humanitær tænkning.
Ud over indflydelsen på Danmarks omdømme taler vi rent kommercielt om meget store indtjeningsmuligheder. Vækstfonden og Teknologirådet anslår, at der globalt i vandsektoren inden 2025 skal investeres op til 1140 mia. kr.
Der er ikke tale om kommerciel udnyttelse af mennesker eller vandressourcer, men om hjælp til selvhjælp. Hjælp til at bringe dette livsvigtige element under kontrol.
Er der noget, de fleste af de fire milliarder mennesker i bunden af de globale pyramide - og millioner af arter af planter og dyr - mangler, er det vand - under kontrol. Er vi i stand til at levere dem vand og vandteknologi til en rimelig pris, kan vi bidrage til at øge deres økonomi gennem bedre dyrkningsmuligheder, skabe øget velstand og dermed købekraft til andre varer.
Danmark i front
Danmark er blandt de lande i verden, der har de bedste forudsætninger i form af viden og ressourcer til at levere fremtidens vandløsninger. Vi har allerede en eksport af vandteknologi for syv mia. kr. årligt, og store og mindre danske virksomheder udvikler stadig nye og fremtidsrettede teknologier på vandområdet.
Prisen på rent vand vil i nær fremtid vil blive lige så høj som olie. Det er humanitært uholdbart og et problem, der må løses gennem nytænkning og nye teknologier. Selv om udgangspunktet er humanitær tænkning - dvs. at teknologierne skal være enkle og priserne overkommelige - vil investering i denne sektor globalt kunne betale sig.
Eksperter på området mener, at verden har vand nok. Problemet er fordelingen og altså ikke en vandkrise. Oven i købet har økonomer regnet ud, at der er et "vandskel" i verden, hvor over det ikke kan betale sig at fragte vand. Hvordan de så end prissætter følgevirkningerne af manglen og fordelingen. Den giver sig bl.a. udtryk i, at mindst fem millioner mennesker, størstedelen børn, hvert år dør af vandrelaterede sygdomme. Og, som skrevet: Manglen på vand i store dele af verden betyder desuden, direkte og indirekte krige. Manglen på vand betyder mangel på mad og store helbredsproblemer.
Både Vandana Shiva og den sydafrikanske-canadiske vandekspert Marq de Villiers (”Water the Fate of our most precious Ressource”) fortæller om, hvordan tidligere civilisationer, århundreder før vor tid, har magtet at flytte vand ved hjælp af enestående ingeniørkunst. Det bør være muligt i dag at gentage de bedrifter.
Det handler imidlertid ikke udelukkende om teknologier til flytning af vand. 70 pct. af Jordens overflade er dækket af vand. 97 pct. af vandet her på kloden er saltvand. 96,5 pct. af saltvand er ferskvand, ifølge Marq de Villiers. Mulighederne inden for afsaltningsteknologi er perspektivrige.
Vi er helt opmærksomme på, at afsaltning for øjeblikket er et kontroversielt emne på grund af energiforbruget og dermed CO2-udledningen. For øjeblikket er det betydeligt billigere at transportere vand via akvædukter/rørledninger selv over lange afstande, men også på det område forskes der – og den forskning er værd at understøtte med offentlige midler.
Vand kreativt
Man kan også tænke omvendt og kreativt. Det gør nogle danske forskere, der er i færd med at gensplejse og udvikle ris og andre landbrugsplanter, der kan dyrkes og vandes med saltvand. Her er muligheder for særdeles spændende tværfaglige kombinationer. Og det er forhåbentlig en mere farbar vej end forsøgene med genmodifikation af tørkeresistente ris, der har medført andre store problemer.
Endelig ligger der et utroligt stort forsknings- og udviklingsområde inden for stadig bedre metoder til at spare på vandet - uden det går ud over livskvaliteten. Ligeledes et område, hvor Danmark besidder stor viden.
Med de nationaløkonomiske briller på er det billigere at flytte, afsalte, rense og spare på vandet end at føre direkte eller indirekte krige om denne ressource. Og det vil skabe liv - ikke død.
I Danmark holdes hyppigt konferencer for kreative og for forskere. F. eks. Index: 2007 i august. Index:award har både i 2005 og 2007 præmieret meget forenklede, godt tænkte, vandbehandlingsenheder.
I 2005 var det danske "Lifestraw" som fik prisen. I 2007 var det "Solar Bottle" udført af Alberto Meda & Francisco Gomez Paz. De teknologiske muligheder har udvikler sig hele tiden. Næste store design- og innovationskonference i Danmark bør handle om behandling, fordeling og transport af vand - både som store sammenhængende systemer og alment anvendelige teknologier, så dansk forskning og industri kan komme endnu stærkere ind i billedet på det globalt så vigtige område.
Profilmæssigt vil det passe fint med, at Danmark i 2009 er vært for FN's 15. klimakonference, COP15. Danmark kan uden tvivl høste stor anerkendelse og udbytte ved at stille sig i spidsen for udviklingen af ny vandteknologi - fra såvel en humanitær som en kommerciel vinkel. Det humanitære synspunkt er vigtigt. Vandana Shiva siger i sin bog: "Forslaget om at give alle ressourcer en markedsværdi som løsning på den økologiske krise svarer til at tilbyde sygdommen som kur."
En forudsætning, for at Danmark på vandområdet kan være med til at løse såvel humanistiske som kommercielle problemer på vandområdet, er, at der er bred politisk enighed om vor egen planlægning og gennemførelse i praksis på alle niveauer, og at mulighederne ikke forskertses ved at blive genstand for politiske særstandpunkter uden reelt indhold. En yderligere forudsætning er, at der virkelig bliver tale om helhedsstrategier, hvor alle områder er med og er underbygget tværfagligt af den store viden på området, som det danske samfund besidder.
Vandana Shiva skriver: ”Knaphed og overflod er ikke noget naturgivent – det er produktet af forskellige vandkulturer”. Naturen stiller os over for udfordringer, men der er ingen grund til ikke at forsøge at udnytte dem kreativt og innovativt.
Tænk hvis dansk forskning, innovation og teknologi var grundlaget for løsning af Verdens vandproblemer? Tænk hvis der var enighed om, at forslag om helt ny teknologi ikke blot bliver afvist på grund af vanetænkning. For det nu ikke skal blive for ophøjet tankegang, men i overensstemmelse med de bedste danske industritraditioner, siger vi med fremtidsforskeren Jesper Bo Jensen: Husk 500 smede pr. designer – der skal skabes konkrete og praktiske resultater.
Og lad os blive enige i Danmark om et gennemtænkt nationalt projekt med forebyggelse af oversvømmelser – som ellers helt sikkert vil komme – som en del af fundamentet for at opnå denne position på et globalt vigtigt område.
Paul Hegedahl, Store Stege 20, Dyreborg, Faaborg, er redaktør og arbejder med ledelse, kreativitet og samfundsforhold og Claude Teisen-Simony, Den Kreative fabrik, Carl Jacobsens Vej 16, Valby, er opfinder, designer og direktør i idé- og produktudviklingsfirmaet eye-D i den kreative fabrik i Valby
I en klarsynet og overordnet kommentar siger Greves borgmester, Hans Barlach:
” Oversvømmelser er et nationalt problem, der kræver en national løsning”.
Og han efterspørger statsligt udstukne rammer for klimasikringsarbejdet, når det handler om byafvanding og vandløb, og især hvad angår sikringen af kystnære område, eftersom havvandsstigningen er en udvikling, der truer mange områder i fremtiden.
Og han fortsætter: ”Staten må mere på banen. Udfordringerne på dette område er så store og behovet for investeringer så massive, at de ikke bør overlades til de enkelte byråd eller kommunalbestyrelser alene”.
Set i et langsigtet og overordnet perspektiv er en sådan statslig løsning det optimale set nationaløkonomisk. Den kan desuden føre til en betydelig eksportindtægt for Danmark, når erfaringerne fra et sådant projekt – kombineret med den viden danske virksomheder i forvejen besidder på området vandteknologi – kan omsættes til eksportprojekter. Det kan også føre til, at Danmark på miljø- og ulandsbistandsområdet kan få en stærk profil.
Vand globalt
Lad os forsøge at forklare, hvad vi mener, ved at se på situationen på området VAND globalt.
Manglen på fødevarer er udtalt og prisstigningerne voldsomme. Det giver anledning til uroligheder – foreløbig internt i en række lande, men man kan forestille sig endnu værre scenarier. Der er knaphed på energi, råvarer og landbrugsprodukter – og ikke mindst jord, hvor de manglende landbrugsprodukter kan dyrkes. Hertil kommer fremtidige alvorlige klimaproblemer.
Det er muligt, at knapheden kan styres og at menneskeheden kan stoppe de værste klimaændringer. Erfaringerne fra de seneste 200 år kan tyde på, at ny teknologi og viden udvikles, når behov opstår. Misteltenen vil være de politiske reaktioner.
Der er én afgørende faktor, som får billedet til at se dystert ud: Vand. Det største problem er, at netop de steder, hvor landbrug og industri har størst behov for vand for at kunne frigøre sig for knapheden på de øvrige ressourcer, er der mindst vand. Mennesker kan ikke leve uden vand.
Om mindre end en menneskealder vil mere end 25 pct. af Jordens befolkning bo i lande med næsten kronisk mangel på vand. F.eks. findes i dag 25 pct. af Verdens befolkning i Kina, men landet råder kun over 7 pct. af de globale ressourcer af ferskvand.
Andre steder er der for meget. Tørke det ene sted, oversvømmelser det andet. Og, som næsten daglige eksempler viser det, mere og mere ekstremt.
I 1995 sagde den højt respekterede vicepræsident i Verdensbanken, professor Ismail Serageldin, nuværende direktør for Biblioteket i Alexandria:
"Hvis dette århundredes krige har handlet om olie, så vil det næste århundredes komme til at handle om vand."
Nationalt perspektiv for snævert
Skal mulige løsninger håndteres optimalt, er det nationale perspektiv for snævert. Klimaændringer og vand kender ingen grænser. Ironisk nok har menneskeheden, med sørgelige konsekvenser, i næsten hele sin historie forsøgt at regulere netop vand inden for nationale grænser. De kommende klimaændringer vil, hvis de ikke håndteres overnationalt, medføre endnu flere menneskeskabte katastrofer.
Der er ingen tvivl om, at der er klimaændringer på vej. Samfundet skal ikke blot passivt tilpasse sig disse ændringer, men forstå at udnytte dem – aktivt og i fællesskab. Den indiske fysiker Vandana Shiva siger i sin bog ”Krig om vand”:
"Den menneskeskabte knaphed på vand og de allesteds forekommende konflikter om vandet kan reduceres, hvis man indser, at vandet er en fælles ressource". Hertil vil vi tilføje: - og at man udvikler nye teknologier til behandling, fordeling og transport af denne ressource.
Danmark kan spille en rolle både i kraft af ønsket om at vise lederskab på klimaområdet og i kraft af dansk industris førerstilling på betydende dele af vandteknologi.
Gennem en bevidst og målrettet indsats fra den danske regering, koordineret med dansk forskning og industri, som er førende på området, tegner der sig en mulighed for at skabe et nyt industriboom for Danmark. Et område, der - i lighed med vindmølleindustrien - er i fuld overensstemmelse med billedet af Danmark som foregangsland på klimaområdet og humanitær tænkning.
Ud over indflydelsen på Danmarks omdømme taler vi rent kommercielt om meget store indtjeningsmuligheder. Vækstfonden og Teknologirådet anslår, at der globalt i vandsektoren inden 2025 skal investeres op til 1140 mia. kr.
Der er ikke tale om kommerciel udnyttelse af mennesker eller vandressourcer, men om hjælp til selvhjælp. Hjælp til at bringe dette livsvigtige element under kontrol.
Er der noget, de fleste af de fire milliarder mennesker i bunden af de globale pyramide - og millioner af arter af planter og dyr - mangler, er det vand - under kontrol. Er vi i stand til at levere dem vand og vandteknologi til en rimelig pris, kan vi bidrage til at øge deres økonomi gennem bedre dyrkningsmuligheder, skabe øget velstand og dermed købekraft til andre varer.
Danmark i front
Danmark er blandt de lande i verden, der har de bedste forudsætninger i form af viden og ressourcer til at levere fremtidens vandløsninger. Vi har allerede en eksport af vandteknologi for syv mia. kr. årligt, og store og mindre danske virksomheder udvikler stadig nye og fremtidsrettede teknologier på vandområdet.
Prisen på rent vand vil i nær fremtid vil blive lige så høj som olie. Det er humanitært uholdbart og et problem, der må løses gennem nytænkning og nye teknologier. Selv om udgangspunktet er humanitær tænkning - dvs. at teknologierne skal være enkle og priserne overkommelige - vil investering i denne sektor globalt kunne betale sig.
Eksperter på området mener, at verden har vand nok. Problemet er fordelingen og altså ikke en vandkrise. Oven i købet har økonomer regnet ud, at der er et "vandskel" i verden, hvor over det ikke kan betale sig at fragte vand. Hvordan de så end prissætter følgevirkningerne af manglen og fordelingen. Den giver sig bl.a. udtryk i, at mindst fem millioner mennesker, størstedelen børn, hvert år dør af vandrelaterede sygdomme. Og, som skrevet: Manglen på vand i store dele af verden betyder desuden, direkte og indirekte krige. Manglen på vand betyder mangel på mad og store helbredsproblemer.
Både Vandana Shiva og den sydafrikanske-canadiske vandekspert Marq de Villiers (”Water the Fate of our most precious Ressource”) fortæller om, hvordan tidligere civilisationer, århundreder før vor tid, har magtet at flytte vand ved hjælp af enestående ingeniørkunst. Det bør være muligt i dag at gentage de bedrifter.
Det handler imidlertid ikke udelukkende om teknologier til flytning af vand. 70 pct. af Jordens overflade er dækket af vand. 97 pct. af vandet her på kloden er saltvand. 96,5 pct. af saltvand er ferskvand, ifølge Marq de Villiers. Mulighederne inden for afsaltningsteknologi er perspektivrige.
Vi er helt opmærksomme på, at afsaltning for øjeblikket er et kontroversielt emne på grund af energiforbruget og dermed CO2-udledningen. For øjeblikket er det betydeligt billigere at transportere vand via akvædukter/rørledninger selv over lange afstande, men også på det område forskes der – og den forskning er værd at understøtte med offentlige midler.
Vand kreativt
Man kan også tænke omvendt og kreativt. Det gør nogle danske forskere, der er i færd med at gensplejse og udvikle ris og andre landbrugsplanter, der kan dyrkes og vandes med saltvand. Her er muligheder for særdeles spændende tværfaglige kombinationer. Og det er forhåbentlig en mere farbar vej end forsøgene med genmodifikation af tørkeresistente ris, der har medført andre store problemer.
Endelig ligger der et utroligt stort forsknings- og udviklingsområde inden for stadig bedre metoder til at spare på vandet - uden det går ud over livskvaliteten. Ligeledes et område, hvor Danmark besidder stor viden.
Med de nationaløkonomiske briller på er det billigere at flytte, afsalte, rense og spare på vandet end at føre direkte eller indirekte krige om denne ressource. Og det vil skabe liv - ikke død.
I Danmark holdes hyppigt konferencer for kreative og for forskere. F. eks. Index: 2007 i august. Index:award har både i 2005 og 2007 præmieret meget forenklede, godt tænkte, vandbehandlingsenheder.
I 2005 var det danske "Lifestraw" som fik prisen. I 2007 var det "Solar Bottle" udført af Alberto Meda & Francisco Gomez Paz. De teknologiske muligheder har udvikler sig hele tiden. Næste store design- og innovationskonference i Danmark bør handle om behandling, fordeling og transport af vand - både som store sammenhængende systemer og alment anvendelige teknologier, så dansk forskning og industri kan komme endnu stærkere ind i billedet på det globalt så vigtige område.
Profilmæssigt vil det passe fint med, at Danmark i 2009 er vært for FN's 15. klimakonference, COP15. Danmark kan uden tvivl høste stor anerkendelse og udbytte ved at stille sig i spidsen for udviklingen af ny vandteknologi - fra såvel en humanitær som en kommerciel vinkel. Det humanitære synspunkt er vigtigt. Vandana Shiva siger i sin bog: "Forslaget om at give alle ressourcer en markedsværdi som løsning på den økologiske krise svarer til at tilbyde sygdommen som kur."
En forudsætning, for at Danmark på vandområdet kan være med til at løse såvel humanistiske som kommercielle problemer på vandområdet, er, at der er bred politisk enighed om vor egen planlægning og gennemførelse i praksis på alle niveauer, og at mulighederne ikke forskertses ved at blive genstand for politiske særstandpunkter uden reelt indhold. En yderligere forudsætning er, at der virkelig bliver tale om helhedsstrategier, hvor alle områder er med og er underbygget tværfagligt af den store viden på området, som det danske samfund besidder.
Vandana Shiva skriver: ”Knaphed og overflod er ikke noget naturgivent – det er produktet af forskellige vandkulturer”. Naturen stiller os over for udfordringer, men der er ingen grund til ikke at forsøge at udnytte dem kreativt og innovativt.
Tænk hvis dansk forskning, innovation og teknologi var grundlaget for løsning af Verdens vandproblemer? Tænk hvis der var enighed om, at forslag om helt ny teknologi ikke blot bliver afvist på grund af vanetænkning. For det nu ikke skal blive for ophøjet tankegang, men i overensstemmelse med de bedste danske industritraditioner, siger vi med fremtidsforskeren Jesper Bo Jensen: Husk 500 smede pr. designer – der skal skabes konkrete og praktiske resultater.
Og lad os blive enige i Danmark om et gennemtænkt nationalt projekt med forebyggelse af oversvømmelser – som ellers helt sikkert vil komme – som en del af fundamentet for at opnå denne position på et globalt vigtigt område.
Paul Hegedahl, Store Stege 20, Dyreborg, Faaborg, er redaktør og arbejder med ledelse, kreativitet og samfundsforhold og Claude Teisen-Simony, Den Kreative fabrik, Carl Jacobsens Vej 16, Valby, er opfinder, designer og direktør i idé- og produktudviklingsfirmaet eye-D i den kreative fabrik i Valby
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
