NORDFYN: En 18-årig kvinde, som var anbragt på opholdsstedet Den Lille Gård i Bogense, er død, skriver TV2 Fyn og Fyens Stiftstidende. Ifølge dokumentation, som medierne har fået aktindsigt i, var personalet advaret, da den 18-årige kvinde havde sendt en afskedssms til opholdsstedets vagttelefon fem dage før sin død. Hun havde flere gange været overladt til sig selv, selvom hun virkede både psykotisk og selvmordstruet.
To dage efter dødsfaldet varslede Socialtilsyn Midt inddragelse af Den Lille Gårds godkendelse som socialt tilbud, hvilket kom efter at opholdsstedet havde fået flere påbud.
Ti dage efter kvindens død konstaterede tilsynet på et uanmeldt besøg flere kritisable forhold, bl.a. at der ikke var uddannet personale til stede, men blot en pedel, som ifølge tilsynets referat udtalte, at "målgruppen er blevet for kompleks for ham, og at han derfor ikke har pædagogiske timer". Pedellen var efterladt med ansvaret for tre unge, som "er kendt med selvskadende adfærd, som indimellem kan være kritisk", citerer Fyens Stiftstidende fra tilsynets referat.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.