AARHUS: I december satte regeringen det videre arbejde med en Kattegatforbindelse i bero, da udregninger foretaget af regeringens embedsmænd viste, at den vil koste 118 mia. kr.
Siden har interesseorganisationer og politikere stået i kø for at kritisere udregningerne, og nu må regeringen hive lommeregneren frem igen, hvis det står til flere af Folketingets transportordførere.
Og meget tyder på, at de får deres vilje.
Beslutningsforslag til efteråret
Under overskriften: ’Efter Kattegatanalysen – hvad nu?’ inviterede den tidligere socialdemokratiske minister og nuværende formand for Kattegatkomiteen, Jens Kampmann, mandag eftermiddag til konference i Aarhus, der skulle ’udfordre det billede, Transport- og Bygningsministeriets strategiske analyse af Kattegatforbindelsen giver af mulighederne for en ny fast forbindelse.’
Som en del af programmet var en paneldebat, hvor to transportordførerer deltog, nemlig Andreas Steenberg (R) og Rasmus Prehn (S).
I panelet blev de - udover Jens Kampmann - flankeret af Venstreborgmester i Kalundborg, Martin Damm, samt Liberal Alliances miljøordfører Carsten Bach, der - uden at nogen løftede et øjenbryn - i dagens anledning mente, at han kunne udtale sig på vegne af både Dansk Folkepartis og egen transportordfører, der begge var fraværende.
Og mod slutningen af den noget ensidige debat gav de tre folketingspolitikere, der alle hævdede at have fuld opbakning fra deres respektive partier, det tætteste, man i den politiske verden kommer på et løfte om til efteråret at udforme et beslutningsforslag, der pålægger regeringen at lave beregningerne af Kattegat-forbindelsen om.
Et sådant beslutningsforslag vil, hvis Carsten Bach vitterligt talte på vegne af både LA og DF, med 104 mandater bag sig ikke kunne afvises af Venstre, der i øvrigt glimrede ved ikke at have en eneste repræsentant til stede i debatten, hvis man altså ser bort fra Martin Damm, der fik den lidet misundelsesværdige opgave at måtte stå delvist på mål for regeringens udregninger på trods af indledningsvis at have understreget, at han udelukkende deltog i sin funktion af Kalundborg-borgmester.
Mudderkast
Forud for konferencen er gået et langstrakt forløb, hvor der er blevet kastet lidt mudder fra begge sider.
I et debatindlæg i Jyllands-Posten i januar skrev transportminister Hans-Christian Schmidt (V):
’Når beregninger viser, at en Kattegat-bro vil komme til at koste 118 mia. kr. – altså dobbelt så meget som Femern og tre gange så meget, som Storebæltsforbindelsen ville koste i dag – bliver jeg nødt til at sige: Venner, det bliver ikke lige nu.’
Hans-Christian Schmidt er fra flere sider - herunder Kattegatkomiteen - blevet beskyldt for, at hans ministerium har skrevet rapporten med det omtalte regnestykke med ført hånd, og at den virkelige pris på en Kattegat-bro vil ligge væsentlig lavere end de 118 mia. kr.
Transportministeren benyttede derfor primært debatindlægget til at anklage Jens Kampmann for at benytte unfair kneb og at skyde ministerens embedsmænd og ministeren selv skumle motiver i skoene.
Havde ministeren forventet en undskyldning og en retræte fra Jens Kampmann, måtte han tro gevaldigt om. I formandens velkomsttale hævdede han - uden yderligere sammenligning med Venstre - med et glimt i øjet at citere Lenin med ordene: 'Hvis virkeligheden ikke passer ind i modellen, må man ændre virkeligheden.'
Ny analyse giver et helt andet resultat
Kattegat-komiteen havde op til konferencen fået Rambøll til at lave en analyse og komme med et andet bud på, hvad en Kattegat-bro vil koste, og Jens Kampmann lagde ikke skjul på, at forudsætningen fra start havde været at teste regeringens udregninger og give et alternativ - ikke bare dobbelttjekke regeringens evne til at lægge til og trække fra.
Og man må sige, at missionen lykkedes. Der var ikke meget fra regeringens udregninger, der gik igen i Rambølls.
Under præsentationen kritiserede Rambølls divisionsdirektør Jens Egdal blandet andet regeringen for at have taget udgangspunkt i et alt for højt anlægsoverslag med hensyn til potentielle usikkerheder.
Og i Rambølls analyse var renten sat til det nuværende niveau på 2 pct. i stedet for 3 pct., som i regeringens analyse. Samtidig har regeringen ifølge Jens Egdal regnet med en meget begrænset vækst i trafikken, mens Rambøll i sin analyse har taget udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger, der viser en markant, jævn stigning hvert år.
På bundlinjen i Rambølls analyse stod, at den samlede gæld for broen efter 40 år vil være 37 mia. kr., mens den vil være 184 mia. kr. ud fra regeringens udregninger. Dertil kommer, at der i regeringens analyse ikke er taget højde for de potentielle samfundsøkonomiske gevinster, der kan være i en Kattegatforbindelse. Her mente Jens Egdal, at der vil kunne spares over 6 mia. kr. om året.
En Storstrømsbro for en Kattegatforbindelse
Både Jens Egberg og Jens Kampmann understregede flere gange, at det er svært at spå 10-20-50 år frem i tiden, og ingen af dem prøvede at sælge Rambølls udregninger som et facit.
I stedet argumenterede de for, at udregningerne set fra deres respektive stole var mere realistiske end regeringens - men at den samlede konklusion i det mindste burde være, at der fra regeringens side bliver foretaget en helt ny udregning og gerne med assistance fra Kattegatkomiteen.
Inden konferencens afslutning fik konferencedeltagerne, som primært bestod af politikere og embedsmænd fra kommuner og regioner, lov til at stille spørgsmål til panelet og Jens Egdal. Med undtagelse af et enkelt kritisk spørgsmål fra en borger var der hos deltagerne som hos panelet en bred enighed om, at Kattegatforbindelsen er en god idé, der skal kæmpes for.
Som et muntert indslag lovede Region Sjællands socialdemokratiske veteran Freddy Blak på vegne af hele regionen at støtte op om Kattegatforbindelsen 'hvis de gode jyder oppe ved bordet lover at støtte Region Sjællands kamp for en Storstrømsbro.'
Kort efter lukkede en triumferende Jens Kampmann ned for konferencen:
- Målet med konferencen var at få en politisk tilslutning til, at der skal foretages nogle nye udregninger. Det mål er lykkedes.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
