
Der er forskel i kommunerne på, hvor hurtigt de ukrainske flygtninge kommer ind på arbejdsmarkedet, viser de fortløbende tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Ved udgangen af 2022 var i gennemsnit 58 pct. at krigsflygningene kommet i job Danmark, det svarer til 7.218 personer.
- Vi har god brug for dem, så det er en dejlig nyhed, at de kan finde arbejde, og at vi har gavn af dem, mens de er her, siger Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til DR.
Forskellene i kommunerne handler ifølge ministeren både om, hvad der ligger af virksomheder i kommunen og forskelle på indsatserne med bl.a. sprogundervisning.
- På sigt er det ambitionen, at flere skal have tilbuddet om at have sprogundervisning, siger ministeren. Tal fra Retsinformation og Styrelsen for Arbejdsmarked- og Rekruttering viser, ifølge kanalen, at lidt under 12.500 ud af de 33.994 ukrainere, der har søgt opholdstilladelse, er vurderet jobparate ude i kommunerne.
Et godt eksempel
En af de kommuner, der trækker landsgennemsnittet op, er Kolding, hvor en målrettet indsats har fået 71 pct. af de ukrainske flygtninge i job.
At det lykkes at hjælpe ukrainske flygtninge hurtigt i beskæftigelse i Kolding Kommune, handler ifølge chef for Integration og International rekruttering Stefan Grevelund om, at kommunen har samarbejdet med frivillige organisationer og virksomheder, og at samarbejdet internt i kommunen har fungeret fra dag et.
- Til hver familie har vi en medarbejder tilknyttet helt fra begyndelsen. Det betyder, at mens kommunen finder midlertidig bolig til familien, hjælper vi også med pasningsmuligheder, at få en bankkonto med mere. Alle disse praktiske foranstaltninger skal løses, for at de kan komme i arbejde. Det har vi i fællesskab fået skabt en proces for, så det sker hurtigt og problemfrit.” fortæller Stefan Grevelund.
Modellen med en fast medarbejder tilknyttet vil kommunen prioritere fremover ved andre indsatser for at integrere flygtninge, siger chefen for for Integration og International rekruttering.
Flere kommuner i trekantsområdet ligger iøvrigt over gennemsnittet på 58 pct., oplyser Kolding Kommune.
Tallene for de enkelte kommuner kan søges frem her.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.