I forbindelse med folketingets åbning var der torsdag åbningsdebat i folketingssalen. På billedet ses statsminister Mette Frederiksen (S).
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Det nye folketingsår er skudt i gang og i den forbindelse har regeringen præsenteret sin lovprogram. I 23 lovforslag nævnes kommunerne.
13. OKT 2025 7.03
Tirsdag sidste uge startede et nyt folketingsår og med det blev regeringens lovpakke for det nye politiske år offentliggjort.
Regeringen har planer om få gennemført i alt 23 lovforslag, hvori kommunerne nævnes. Det viser en gennemgang af lovprogrammet for året 2025/2026.
Det er særligt under indenrigs- og sundhedsministeriet at regeringen lægger op til ny lovgivning, der nævner kommunerne. Det omfatter bl.a. flytning af sundhedsopgaver fra kommunerne til regionerne.
Også under social- og boligministeriet er der flere lovforslag med betydning for landets kommuner, heriblandt et lovforslag om en ny takstmodel for botilbud og ydelser efter serviceloven, der ydes på botilbudslignende tilbud.
Regeringen vil desuden også ændre betegnelsen "pædagogisk læringscenter" tilbage til "skolebibliotek", og gøre det nemmere at etablere solceller på tagene af kommunale bygninger.
Du kan se et samlet overblik over de 23 lovforslag fordelt på ministerier nedenunder:
Beskæftigelsesministeriet
- Ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension: Lovforslaget har til formål at gennemføre ændringer af ATP-loven. Det indebærer bl.a., at der indføres en statslig finansieringsgaranti til ATP i lovforberedende arbejde som aftalt mellem
regeringen og KL i aftalen om kommunernes økonomi 2025. - Ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om arbejdsskadesikring: Lovforslaget har til formål at ændre reglerne om anmeldelse af arbejdsulykker forenkles i forlængelse af aftalen om kommunernes økonomi for 2026
- Ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner: Lovforslaget har bl.a. til formål at indføre en forældelsesfrist for, hvor længe Ydelsesrefusion skal opbevare data. Denne del af lovforslaget er en opfølgning på aftalen om kommunernes
økonomi for 2025.
Børne- og undervisningsministeriet
- Ændring af lov om folkeskolen og justering af kommunalbestyrelsernes forsyningspligt og genindførelse af forhåndstilkendegivelse: Lovforslaget har til formål at give kommuner og institutioner mulighed for at tage delvist forskud på epx ved at etablere lokale samarbejder mellem erhvervsskoler, 10. klasse og udbydere af HF.
- Ændring af lov om folkeskolen og lov om biblioteksafgift: Lovforslaget har bl.a. til formål at ændre betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek. Derudover vil regeringen med lovforslaget foretage en forenkling af de regler, der skrives ind i loven. Det vil tydeliggøre rammerne for det rum til lokal udmøntning i de enkelte kommuner og skoler, der er efter gældende ret.
Erhvervsministeriet
- Ændring af udbudsloven og lov om klagenævnet for udbud samt ophævelse af lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren: Lovforslaget har bl.a. til formål at opnå et mere enkelt regelsæt for bygge- og anlægsopgaver under EU’s tærskelværdi på 41,2 mio. kr. ved at ophæve lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (tilbudsloven), som fremover erstattes med få enkle regler i udbudsloven. Denne del af lovforslaget er en opfølgning på dele af aftalen om kommunernes økonomi for 2025.
Finansministeriet
- Ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2025, 2026, 2027 og 2028.
- Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2029.
- Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2030.
- Ændring af lov om en tjenestemandsret for kommunernes tjenestemænd i Grønland: Lovforslaget har bl.a. til formål at ligestille tjenestemandslovgivningens bestemmelser om ansættelses- og pensionsvilkår for statens tjenestemænd i Danmark, på Færøerne og i Grønland.
Indenrigs- og sundhedsministeriet
- Ændring af lov om medicinsk udstyr: Lovforslaget har til formål at give Lægemiddelstyrelsen mulighed for at afbøde en forsynings-
mæssig nødsituation eller krisesituation for medicinsk udstyr, idet Lægemiddelstyrelsen kan få indblik i lagerbeholdning og forventet forbrug af medicinsk udstyr hos kommuner og regioner. - Ændring af sundhedsloven og forskellige andre love: Lovforslaget har til formål at flytte sundhedsopgaver fra kommuner til regioner, hvilket omfatter akutpladser, dele af den kommunale sygepleje, dele af genoptræning og patientrettet forebyggelse. I den forbindelse indføres mulighed for, at regioner og kommuner kan indgå horisontale samarbejdsaftaler vedrørende kommunale og regionale sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen. Indførelse af mulighed for, at regioner og kommuner kan indgå horisontale samarbejdsaftaler indsættes også i overgangsloven. Endvidere omfatter lovforslaget ændring af den gældende hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, regional finansiering af kommunale sundhedsopgaver, udarbejdelse af en national sundhedsplan, regler om at regionsrådet har ansvar for at sikre, at hvert sundhedsråd udarbejder en nærsundhedsplan og bortfald af øvrige regionale opgaver.
- Ændring af sundhedsloven: Lovforslaget har bl.a. til formål at hæve den statslige færdigbehandlingstakst i psykiatrien for at øge kommunernes økonomiske incitament til at hjemtage patienter fra sygehusene, når de er færdigbehandlede.
- Ændring af lov om regionernes finansiering og forskellige andre love: Lovforslaget har til formål at indføre en ny model for regionernes finansiering. Endvidere omfatter lovforslaget en udvidelse af den gældende overgangsordning, der midlertidigt håndterer de afledte byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne, der følger af sundhedsreformen. Med lovforslaget foreslås også ændringer af sundhedsloven, som skal understøtte samarbejde om varetagelse af sundhedsopgaver m.v. mellem regioner og kommuner samt ændringer, der skal bidrage til en øget fleksibilitet i specialeplanlægning.
Klima-, energi- og forsyningsministeriet
- Ændring af lov om elforsyning: Lovforslaget har til formål at fremme udbredelsen af solceller på offentlige bygninger. Lovforslaget skal forenkle reglerne for kommunale og regionale solcelleanlæg ved bl.a. at afskaffe krav om selskabsudskillelse og modregning.
Miljøministeriet
- Lov om natur og biodiversitet: Lovforslaget har til formål at indføre en lov om natur og biodiversitet med henblik på at bidrage
til EU’s biodiversitetsstrategis mål om 30 pct. beskyttede områder på land og på havet, herunder 10 pct. strengt beskyttede områder. Lovforslaget vil sætte rammerne for virkemidler til at opnå disse mål, herunder definitioner på beskyttede områder og strengt beskyttede områder.
Ministeriet for Grøn Trepart
- Lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i jordbruget: Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om et Grønt Danmark mellem regeringen, aftalepartier, kommunerne m.fl. og har til formål at værne om natur, miljø, klima og menneskers sundhed, hvor det særligt tilsigtes at forebygge og begrænse forurening af vandmiljøet.
Social- og boligministeriet
- Ændring af lov om social service: Lovforslaget har til formål at give kommunerne pligt til at etablere afklaringspladser, der skal
være med til at skabe sammenhæng mellem den regionale psykiatri og socialpsykiatrien. - Ændring af lov om social service og forskellige andre love: Lovforslaget har til formål at udvide refusionsordningen for bostøtte efter Housing First-tilgangen samt fastholde den nuværende refusionsperiode på herbergområdet. Lovforslaget har samtidig til formål at etablere bemyndigelse for social- og boligministeren til at fastsætte takstlofter for krisecentre og herberger. Lovforslaget vil desuden indføre et krav om driftsaftale med beliggenhedskommunen for ikke-offentlige herberger m.v. efter § 110 i serviceloven som led i en ny model for øget styring med kapaciteten på herbergområdet.
- Ændring af lov om social service: Lovforslaget har til formål at indføre en ny takstmodel vedrørende botilbud og ydelser efter
serviceloven, der ydes på botilbudslignende tilbud. Et nyt takstsystem skal forbedre sammenhængen mellem kvalitet og økonomi, understøtte gennemsigtighed i pris og kvalitet, samt sammenlignelighed på tværs af tilbud. Takstsystemet skal desuden give bedre muligheder for udgiftsstyring og mulighed for politisk prioritering herunder for regulering af prisfastsættelsen på botilbud. - Ændring af barnets lov: Med lovforslaget etableres mulighed for at pålægge enkelte udvalgte kommuner, indenfor alle-
rede udpegede grupper af kommuner, at udvide et eksisterende samarbejde efter lov om forpligtende kommunale samarbejder til også at omfatte opgaver efter barnets lov. Formålet er at understøtte en bæredygtig sagsbehandling med henblik på at styrke retssikkerheden for børn, unge og familier i de pågældende kommuner.
Transportministeriet
- Ændring af lov om en Cityring og lov om trafikselskaber: Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til, at Metroselskabet I/S kan anlægge metrolinjen M5, der skal betjene de nye byudviklingsområder på Lynetteholm og i Østhavnen og eksisterende bydele i København, herunder Islands Brygge og den centrale del af Amager. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om byudvikling og infrastruktur til Lynetteholm mellem regeringen og Københavns Kommune fra marts 2025.
Udlændinge- og integrationsministeriet
- Lov om indfødsrets meddelelse: Lovforslaget har til formål at meddele dansk indfødsret til de personer, der er optaget på lov-
forslaget med angivelse af deres fulde navn og bopælskommune.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
