På Lolland dumper hver tredje elev i 9. klasse dansk og matematik

Andelen af afgangselever fra folkeskolernes 9. klasser, der ikke får mindst 02 i dansk og matematik, er steget. Sidste sommer var det 11,5 procent af eleverne, der ikke bestod. Det er 2,9 procentpoint højere sammenlignet med årene 2016-2019.

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Den bygger på data fra Danmarks Statistik.

Chefanalytiker Troels Lund Jensen forklarer, at de hos AE var interesserede i en status efter coronanedlukningerne.

- Tallene i vores analyse afslører, at der er meget store geografiske uligheder i folkeskolen, og at de også er blevet større efter nedlukningerne.

- De socioøkonomiske vilkår er vidt forskellige rundtom i landet, det var de før og efter nedlukningerne, men vi er overraskede over, at de forskelle er blevet så forstærkede, siger han.

Analysen undersøger, hvorvidt eleven har bestået de lovbundne prøver i henholdsvis dansk og matematik. I dansk er det en mundtlig prøve samt en skriftlig prøve, der består af tre delprøver. For matematik er det to skriftlige prøver - en med og en uden hjælpemidler.

Analysen ser på, hvorvidt eleven har fået mindst 02 i karaktergennemsnit i henholdsvis dansk og matematik.

Det er den måde, som adgangskravene til eksempelvis erhvervsuddannelserne er konstrueret er. Her skal man bestå afgangseksamen og få mindst 02 i gennemsnit i både dansk og matematik.

Geografiske forskelle

Der er dog store geografiske forskelle, viser analysen.

I kommunerne nord for København var det 2-5 procent af eleverne, der ikke bestod dansk og matematik. Det er kommunerne Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Allerød og Hørsholm.

Til sammenligning var det i Lolland Kommune 34 procent, der ikke bestod dansk og matematik i 2023.

I kommunerne Ringsted, Bornholm, Odsherred og Vordingborg var det omkring 25 procent af folkeskoleeleverne, der ikke bestod dansk og matematik.

Kun i 9 ud af 98 kommuner er der sket et fald i elever, der dumper, noterer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- De socioøkonomiske vilkår er vidt forskellige rundtom i landet, og vi kan samtidig se, at den skæve udvikling er gået ud over de fagligt svageste elever, siger Troels Lund Jensen.

Troels Lund Jensen tilføjer, at folkeskolen i normale tider løfter en stor del af de elever, som har de dårligste forudsætninger, fordi man kan se, at forskellene forstærkes i en periode med meget hjemmeundervisning.

- Så løsningen er jo i folkeskolen. Løsningen er at have en stærk folkeskole med dygtige lærere og et klassefællesskab.

- Men det kalder også på, at man hjælper de elever og investerer i de folkeskoler, der har de største behov.

Derfor bør de over en halv milliard kroner, som fulgte med en ny aftale om folkeskolen fra marts, ikke fordeles ligeligt, men i stedet bør midlerne målrettes der, hvor behovene er størst, lyder det fra Troels Lund Jensen.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en dansk tænketank og analyseinstitut.

Erhvervsrådet foretager økonomiske og erhvervsmæssige analyser og repræsenterer arbejderbevægelsen i en række råd, nævn og udvalg.

/ritzau/