Flere og flere får stillet en diagnose for en psykisk lidelse, og i dag opfylder op mod 15 procent af børn og unge kriterierne for en psykisk lidelse, før de fylder 18 år. Det betyder imidlertid ikke, at diagnosen er den samme, når barnet bliver ældre.
Et nyt, omfattende dansk studie viser, at psykiatriske diagnoser hos børn og unge ofte ændrer sig over tid, og at især piger sjældent beholder den første diagnose, de får. Det skriver Videnskab.dk.
Forskerne bag undersøgelsen peger på, at det bør ændre måden, sundhedsvæsenet kommunikerer med både unge og deres forældre. For et diagnoseskift er ikke et tegn på fejlbehandling, men et udtryk for, at symptomer udvikler sig sammen med barnet.
I det nye nationale studie har forskere fulgt 77.464 danske børn og unge (i alderen 0-17 år), der fik deres første diagnose mellem 1996 og 2011. De blev fulgt i op til 10 år efter første kontakt.
Resultatet er tydeligt: 46,7 procent af pigerne oplevede et diagnoseskift, og 37,6 procent af drengene oplevede et diagnoseskift.
Men det betyder som nævnt ikke nødvendigvis, at den første diagnose har været ‘forkert’.
- Man skal ikke automatisk tro, at en rediagnosticering betyder, at den første diagnose var en fejl. Resultaterne viser, at nogle psykiatriske diagnoser er dynamiske og kan udvikle sig over tid, understreger Christine Leonhard Sørensen.
Hun forsker ved Institut for Klinisk Medicin på Syddansk Universitet og har læst studiet for Videnskab.dk.
Debutalder har en betydning
En af studiets vigtigste pointer er, at diagnosens debutalder hænger sammen med, hvor stabil den er. Diagnoser som autisme og ADHD, der typisk viser sig tidligt i barndommen, havde høj stabilitet.
Men depression, psykotiske lidelser og personlighedsforstyrrelser, som ofte opstår i ungdommen, skiftede oftere karakter.
Ifølge Pernille Skovbo Rasmussen, chefanalytiker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), giver det god mening.
- Børn, der udredes tidligt, har ofte tydeligere symptomer. Hos dem, der udredes senere, kan symptomerne være mere diffuse, og derfor er det sværere at stille en præcis diagnose, siger hun til Videnskab.dk.
Studiet viser også, at piger diagnosticeres senere end drenge på tværs af mange lidelser. Det genkender Pernille Skovbo Rasmussen fra sin forskning, hvor hun oplever, at piger kan være sværere at diagnosticere end drenge, fordi de ofte er bedre til at maskere deres symptomer og efterligne andre børn.
Piger havde i studiet markant lavere diagnostisk stabilitet end drenge. Forskerne peger især på to forklaringer:
• Senere debut: Når diagnoser først viser sig senere, er de generelt mindre stabile.
• Flere internaliserende symptomer: Piger får oftere angst og depression, som tidligere er sat i forbindelse med lavere stabilitet.
Og et diagnoseskift kan være hårdt, fortæller Pernille Skovbo Rasmussen:
- For nogle betyder diagnosen meget for deres identitet. Hvis man senere får at vide, at den ikke længere passer, kan det påvirke ens selvforståelse.
Andre opsøger frivilligt en ny udredning, fordi de ikke længere kan se sig selv i den gamle diagnose. Her opleves skiftet ofte mindre voldsomt.
Ifølge Christine Leonhard Sørensen viser studiet tydeligt, at diagnoser ikke er faste størrelser.
Hun mener, at forskningsfeltet ofte fokuserer for meget på diagnostiske kategorier og systemer, og for lidt på, hvordan diagnoser faktisk ændrer sig hos det enkelte barn over tid.
- Måske skal vi begynde at tænke diagnoser som noget dynamisk, siger hun til Videnskab.dk.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
