Regeringens ekspertudvalg - også kaldet 'Udvalget for offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger' - advarede i sidste uge overordnet mod at indføre en lovpligtig whistleblowerordning i den offentlige forvaltning, og justitsminister Mette Frederiksen (S) ønskede ingen lovinitiativer på området, kunne vi fortælle.
Men hvad så med de eksisterende ordninger om whistleblow, som i dag eksisterer i fx kommuner, regioner og tilsyn? Er der behov for at lovgive nærmere dér?
Ja, udvalget havde faktisk den afgørende overvejelse, om der i de whistleblowerordninger, som offentlige myndigheder på eget initiativ indfører, burde være regler om tavshedspligt for anmelderens identitet. Således beskæftiger de sidste tre sider i den 381 sider lange betænkning sig med netop den sag. Men også her endte genemgangen af argumenter for og imod med, at eksperterne fandt flere ulemper end fordele.
Overvejelserne, der taler for at indføre en generel tavshedspligt om en whistleblowers identitet, er blandt andet, at man kunne formode, at flere ansatte ville være villige til at indgive anmeldelser om ulovligheder i den ofentlige forvaltning, hvis de kunne regne med, at deres navn ikke kunne komme frem under nogen omstændigheder.
For det første gør udvalget i sin betænkning opmærksom på, at det i de eksisterende whistleblowerordninger efter de gældende regler er muligt at være anonym. Og her kunne det tale det for en tvungen tavshedspligt om anmelderens identitet, at myndigheden ved at kende navnet ville få bedre grundlag for at kunne vurdere troværdigheden af - og kunne undersøge - selve anmeldelsen.
Det argument lægger sig i forlængelse af en af de mange overvejelser, udvalget gjorde sig for og imod at indføre obligatoriske whistleblowerordninger: Nemlig at en sådan ordning kan misbruges til at chikanere andre medarbejdere.
Argumenterne imod at indføre generel tavshedspligt for, hvem der anmelder noget kritisabelt i forvaltningen, drejer sig især om de retssikkerhedsmæssige aspekter: Den garanti, en angreben borger - eller myndighed - har for at kunne få fuld aktindsigt i en sag, hvor der kan blive truffet en indgribende afgørelse i forhold til vedkommende. Med andre ord, hvor en angreben part selv risikerer fyring, straffesag m.v.
Betænkning nr. 1553 - om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
