dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Påmindelser virker mod udeblivere - ikke gebyrer

En påmindelse via sms, mail eller telefon får flere til at huske at dukke op til deres aftale på hospitalet. Det viser en lang række internationale undersøgelser, lyder det fra KORA
1. JUL 2016 10.01

Der findes kun to brugbare undersøgelser af gebyrers effekt for udeblivelser. De to studier er lavet i Finland i 1994 og i Schweiz i 2008 og finder, at gebyrer ikke har en effekt.

- Netop derfor bliver det særligt interessant at se effekten af et igangværende forsøg med gebyrer ved udeblivelser i Region Midtjylland, siger professor Jakob Kjellberg, projektleder for undersøgelsen.

Forsøget i Region Midtjylland er en national undersøgelse bestilt af Sundhedsministeriet og Danske Regioner. Forsøget løber fra 2015-17 og bliver gennemført på to hospitalsafdelinger i henholdsvis Silkeborg og Viborg. Her bliver patienter, der udebliver fra behandling uden at melde afbud, pålagt et gebyr på 250 kr.

Påmindelser virker
Flere undersøgelser peger på, at de fleste bliver væk, fordi de ganske simpelt har glemt deres aftale. Hvis de får en påmindelse på sms, mail eller telefon, møder flere op. Der er også flere, der ændrer tidspunktet for aftalen eller aflyser, fordi de ikke længere har brug for undersøgelsen.

- Simple påmindelser er relativt billige for sundhedsvæsenet, og borgerne oplever det som god service at få en sms et par dage før med tid og sted for undersøgelsen. Det vil derfor være en god idé, at sundhedsvæsenet fortsætter med den praksis i Danmark og måske udvider den til at omfatte flere undersøgelser, siger Jakob Kjellberg.

De fleste møder op
En undersøgelse af lidt ældre dato viser, at i Danmark udebliver 3-4 pct. af patienterne fra aftaler med hospitalet. Antallet er forholdsvist lavt, hvis man sammenligner med England, hvor omkring 10 pct. udebliver.

- Hvis de danske tal stadig holder, er det nok begrænset, hvor meget længere ned vi kan få antallet af udeblivelser. Men det giver rigtig god mening at fastholde det forholdsvis lave antal og at undersøge, hvad der virker bedst, siger Jakob Kjellberg.

Læs Reduktion af udeblivelser

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/paamindelser-virker-mod-udeblivere-ikke-gebyrer

GDPR