En 32-årig mand er i dag ved retten i Viborg blevet idømt 1,5 års ubetinget fængsel for voldtægt af to kvinder, der var anbragt på det opholdssted, hvor han var ansat. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Overgrebene på de to kvinder, der dengang var henholdsvis 18 år og 19 år, fandt sted i marts i år, hvor manden var sammen med pigerne i sin egenskab af ansat pædagogmedhjælper.
Manden blev fundet skyldig i to forhold af voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje. I det ene forhold var kvinden så beruset, at hun ikke var i stand til at modsætte sig det.
Desuden blev manden frakendt retten at arbejde med børn og unge under 18 år i fem år. Manden skal desuden betale en erstatning til hver af de forurettede.
- Jeg er tilfreds med dommen i dag. Overgreb er altid alvorlige, men når de udføres af en person, offeret har et tillidsforhold til qua deres profession, så skal det takseres herefter, udtaler specialanklager Pia Koudahl efter dagens dom.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.