Dette års landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser hos Danske Regioner viser, at 86 pct. at de adspurgte patienter med fysiske sygdomme "i høj grad eller i meget høj grad" er tilfredse med den behandling, der får på hospitalet, oplyser Danske Regioner.
- Når seks ud af syv i høj grad er tilfredse, så er det pænt mange af den store gruppe på over 120.000 patienter, der er blevet spurgt. Tilfredsheden er høj og fuldstændig på niveau med målingen sidste år, og det er dejligt, siger Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner.
Som for de andre patientgrupper gælder det, at patienterne er mest tilfredse med, at personalet er venligt og imødekommende. På en skala fra ét til fem er scoren her 4,52. Den laveste score er 3,94, og den gælder udsagnet: ”Jeg er med til at træffe beslutninger om undersøgelse/behandling ved behov”.
- Vi måler på tilfredshed for at vide, hvor der bør sættes ind. Det har stor værdi at inddrage patienterne. Det skal vi blive bedre til, så det arbejder vi hele tiden på, siger Stephanie Lose.
Også tilfredshed i psykiatrien
Når det gælder fødende og patienter i psykiatrien, er tilfredsheden lidt mindre, men alligevel god, oplyser regionerne.
I psykiatrien svarer 81 pct. ud af 8.300 patienter, at de i høj eller meget høj grad er tilfredse med den behandling, de har fået i den regionale psykiatri, viser regionernes undersøgelse af ambulante og indlagte patienter.
Også her er tilfredsheden på niveau med sidste års måling, og også her det tilfredshed med et venligt og imødekommende personale, der scorer højt på skalen med fem som det højeste, nemlig 4,57. Mindst tilfredshed er der, når patienterne bliver spurgt, om der var én bestemt læge, der tog det overordnede ansvar for deres behandling. Her var scoren på 3,90.
- Regionerne foretager netop de her store årlige målinger af patienternes oplevelser i sundhedsvæsenet for at vide, hvor der bør sættes ind, så behandlingen kan forbedres netop dér, hvor der er behov for det, siger formanden for Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg, Lars Gaardhøj (S).
Han tilføjer, at målingen også viser, hvordan hver enkelt hospitalsafdeling klarer sig, så afdelingen kan sammenligne med tidligere og sætte målrettet ind dér, hvor der er brug for løft.
Generelt er tilfredsheden større hos ambulante patienter end blandt de indlagte, og det gælder både for voksen- og børn- og ungepsykiatrien. Og endelig så er på landsplan 71 pct. af de pårørende til psykiatriske patienter også i høj eller meget høj grad tilfredse.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.