dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Plejere tjener 27.000 kroner om måneden

Den lave løn til ansatte i ældreplejen er en myte, viser analyse
27. JUN 2007 6.36
Plejehjemsassistenter tjener næsten 25.000 kr. om måneden, og plejere tjener 26.800 kr. Og oveni kommer der pension. Det viser en gennemgang af de offentligt ansattes lønninger, som dagbladet Børsen har foretaget på baggrund af tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor.

Mange grupper inden for social- og sundhedspersonalet sakker slet ikke bagud i forhold til andre grupper som pædagoger, dagplejere, gartnere, lægesekretærer og buschauffører ? og heller ikke overfor ansatte i den private sektor.

I snit tjener en ansat på social- og sundhedområdet 21.200 kr. om måneden, men den løn bliver trukket noget ned af elever.
For færdiguddannede ansatte med fast fuldtidsarbejde ser det slet ikke så skidt ud. En social- og sundhedsassistent tjener 23.700 kr. plus pension hver måned, mens en plejer altså næsten snuser til 27.000 kr. om måneden. Det er tæt på at udløse topskat. Og det er faktisk noget mere end det, som en almindelig lønmodtager i den private sektor tjener, for ifølge DA ligger gennemsnitslønnen her på 24.400 kr., når pensionen er sorteret fra.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/plejere-tjener-27-000-kroner-om-maaneden

GDPR