ÅRHUS: Det nyskabende samarbejde skal sikre, at kriminelle unge hurtigt kommer på rette spor igen. Mindre ungdomskriminalitet og tidligere indsats over for den enkelte.
Det er målene for det nyskabende Youth Offending Team (YOT), hvor politi og kommune går sammen i et egentligt arbejds- og lokalefællesskab med base i Gellerup. Dermed styrker parterne kriminalitetsfore-byggelsen og indsatsen for, at unge kriminelle hurtigt og effektivt hjælpes ud af kriminalitet, oplyser Århus Kommune.
- Den hurtige og koordinerede indsats er afgørende, når vi skal stoppe ungdomskriminaliteten. Det viser både undersøgelser og erfaringer. Derfor giver det god mening at politi og kommune går sammen i en ny enhed. Vi skal sætte mere effektivt ind over for den enkelte unge, der er på afveje. Både af hensyn til samfundet og den unge selv, siger politidirektør Jørgen Illum.
Målgruppen er unge mellem 14 og 18 år, der har begået førstegangs-kriminalitet, gentagen alvorlig kriminalitet, personfarlig kriminalitet, eller som medvirker til at anstifte uro. Teamet dækker boligområderne Gellerupparken, Bispehaven og Holmstrup og står på skuldrene af det mangeårige, kriminalpræventive SSP-samarbejde, der fortsætter uændret.
Teamet sættes sammen af en politibetjent, to-tre socialarbejdere, en UU-vejleder (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og en PPR-medarbejder (pædagogisk, psykologisk rådgivning). Jobcenter Vest tilknyttes i forhold til beskæftigelsesindsatsen.
Hurtigere og mere kooridineret
Dermed kan politi og kommune arbejde hurtigere og mere koordineret sammen på alle de områder, der har betydning for, at den enkelte unge holder fast i et liv uden kriminalitet. Det drejer sig om en social og kriminalpræventiv indsats i samarbejde med forældrene, hjælp til skolegang eller jobsøgning samt pædagogisk og/eller psykologisk støtte.
Velfærd handler om lige muligheder for alle. Der er unge mennesker, som har brug for en fast hånd i kraven, så de vælger uddannelse og job i stedet for kriminalitet. Det vil vi give dem med Youth Offending Team. Samtidig skaber vi større tryghed i nærmiljøet og bidrager til det sociale løft, som vi gerne vil give vestbyen,siger social- og beskæftigelsesrådmand Hans Halvorsen (S).
Rådmand for Børn og Unge, Jacob Bundsgaard Johansen, siger:
- Uddannelse er vejen ud af kriminalitet. Derfor er det vigtigt, at vi fastholder de unge kriminelle i skolen, og det kræver en helhedsindsats mellem skole, politi og sociale myndigheder. Youth Offending Team skal gøre det nemmere at få de unge bøller tilbage på sporet.
YOT vil benytte og udvikle en række redskaber, hvoraf nogle også er blevet anbefalet af regeringens ungdomskommission.
Viften af redskaber dækker blandt andet:
- Konfliktråd, hvor offer og gerningsmand mødes under tilstede-værelse af neutral mægler.Skadeudbedring, hvor gerningsmand indvilger i fx afvaskning af graffiti
- Mobil misbrugsbehandling, så kriminelle med misbrugsproblemer får let adgang til behandling i nærmiljøet
- Kognitive adfærdsprogrammer, fx undervisning i at kontrollere sin vrede (anger management)
- Ungdomskontrakter, som vil blive brugt i videst mulig omfang efter gældende lovgivning
YOT etableres efter inspiration fra den såkaldte London-model, hvor myndighederne har gode erfaringer med at organisere indsatsen mod ungdomskriminaliteten i Youth Offending Teams.
Youth Offending Team er målrettet kriminelle eller kriminalitetstruede unge mellem 14 og 18 år. Teamet sættes sammen af en politibetjent, 2-3 socialarbejdere, en UU-vejleder og en pædagogisk medarbejder. I de tilfælde, hvor unge fylder 18 år i et forløb, kan Jobcenter Vest tilknyttes i forhold til beskæftigelsesindsatsen.
Teamet får base i Socialcenter Vest og dækker boligområderne Gellerupparken, Bispehaven og Holmstrup.
Der forventes omkring 200 sager årligt.
Sagsgangen
1.Den unge henvises til YOT efter fx politiafhøring eller under-retning fra skole
2.Der foretages en indledende samtale med den unge og foræl-drene. Der underskrives samtykke til informationsudveksling mellem politi og kommune
3.På baggrund af teamets vurderinger indkaldes til netværks-møde mellem den unge, forældrene og alle relevante myndig-heder
4.Der lægges en handleplan i samarbejde med den unge
5.De aftalte indsatser iværksættes og justeres evt. på baggrund af den løbende opfølgning
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.