
RANDERS: 14 byrådsmedlemmer i Randers kan nu konstatere, at de er ude af søgelyset for at have brudt deres tavshedspligt, efter at Østjyllands Politi har stoppet efterforskningen af en mulig lækage, erfarer DK Nyt. Vurderingen lyder, at heller ikke yderligere efterforskning vil føre til sigtelse.
I februar i år kom det frem, at et flertal i byrådet i december havde meldt en mulig lækage til politiet. Lækagen gik ud på, at navnene på en række jobansøgere til den ledige stilling som social- og arbejdsmarkedsdirektør i september sidste år skulle være blevet lækket til deres arbejdsgivere.
Hele 14 byrådsmedlemmer havde været medlem af ansættelsesudvalget til direktørstillingen.
Risiko for fængsel
I første omgang havde et flertal på et lukket byrådsmøde egentlig afvist at politianmelde sagen. Men flere skiftede mening, så et lille flertal senere stod bag anmeldelsen, og i februar tilsluttede resten af byrådet sig.
I debatten i Randers blev der lagt vægt på, at det ville være en særdeles alvorlig sag, hvis politiet kunne finde frem til en eller flere skyldige, som i den type sag risikerer fængselsstraf.
Byrådsmedlem Bjarne Overmark (Beboerlisten) stod i december bag, at sagen kom til mediernes kendskab, var drivkraft i at få sagen meldt til politiet og fik debatten om sagen flyttet fra den lukkede til den åbne dagsorden.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.