dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Politiker tør ikke vise sig i Holstebro efter trusler

Efter grove trusler tør medlem af regionsrådet af Midtjylland, Ulla Fasting (R) ikke vise sig i Holstebro
12. FEB 2008 6.59
Sygehusdebatten i Region Midt har taget en ubehagelig drejning. Efter det såkaldte akutforlig, der blev vedtaget i oktober, har en af politikerne bag modtaget truende breve, telefonopkald og emails fra vrede borgere.

- Det har accelereret lige siden, vi indgik akutforliget i oktober. Når man er en del af det politiske liv, må man finde sig i en del debat, men jeg mener ikke, at trusler hører til, siger Ulla Fasting (R) til jp.dk.

Senest er Ulla Fastings mand blevet nævnt i en af de truende breve, og det har fået den radikale politiker op af stolen.

- Når først min mand bliver inddraget i truslerne, synes jeg det er på tide at sige stop, siger Ulla Fasting.

Hun har nu besluttet at holde sig væk fra Holstebro, indtil truslerne driver over.

Ulla Fasting er ikke den eneste fra Regionsrådet, der har modtaget trusler, men hun føler alligevel, at hun sammen med regionsformand Bent Hansen er blevet skydeskive for kritikken.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/politiker-toer-ikke-vise-sig-i-holstebro-efter-trusler

GDPR