STRUER: I Struer Kommune har en snæver kreds af toppolitikere og topchefer foretaget indkøb på kommunale kreditkort. Men rod med bilagene får revisionsfirmaet Deloitte til at kalde flere af indkøbene for privatlignende, skriver DR.
Centerchef for plan- og miljø, John Patuel Hansen, skal betale 3.599 kr. tilbage, som han har købt et Apple Watch for på sit kommunale kort, ét af Struer Kommunes ni forskellige Mastercards, som er personligt knyttet til blandt andre borgmester Niels Viggo Lynghøj (S), forhenværende borgmester Mads Jakobsen (V) og den forhenværende kommunaldirektør Mads Gammelmark, der i januar blev sigtet for mandatsvig for misbrug af sit kort for 123.098 kr.
Deloittes konklusioner er baseret på en stikprøve på 50 ud af de i alt 702 transaktioner, der er foretaget på kommunens ni Mastercards mellem januar 2017 og juli 2019. Ud over flere privatlignende indkøb konstaterer Deloitte i sin stikprøve også andre kritisable forhold. I flere tilfælde er der hverken angivet kommunale formål med indkøbene eller angivelser af, hvilke personer der har fået varerne.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.