MIDTJYLLAND: Det er ulovligt, påpeger Anders Kühnau (S). Han er formand for Danske Regioners Løn- og Praksisudvalg: - Der findes ikke lovhjemmel for det. Man har ikke noget grundlag for at tage et gebyr i almen praksis. Så det er ikke lovligt, siger han til DR Midt & Vest.
DR Midt & Vest fortalte i sidste uge, at de praktiserende læger Mette Damgaard og Lotte Jakobsen i Holstebro har gode erfaringer med at opkræve gebyrer - de såkaldte pjækkebøder - fra patienter, der ikke kommer i klinikken som aftalt.
Gebyret fremgår af lægeklinikkens hjemmeside: 'Pr 1/9 2014 opkræves udeblivelsesgebyr på 250,00 kr ved udeblivelse efter aftalt konsultation uden afbud. Afbud skal senest være tilgået os dagen før inden kl 12.
Erfaringerne i klinikken viser, at flere patienter kommer til den aftalte tid hos lægen, når det koster kroner at blive væk. Men hvor godt det end må virke, så er det ulovligt. Det fastslog Sundhedsministeren allerede sidste sommer i et svar til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg.
Det har ikke været muligt for radioen at få en kommentar fra Lægerne Damgaard og Jakobsen.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.