- Jeg er dybt bekymret, siger økonomiprofessor Nina Smith til fagbladet Folkeskolen om den danske folkeskoles økonomiske situation.
Forleden gav børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye på et samråd på Christiansborg udtryk for, at det frustrerede 'ad helvedes tid', at folkeskolen ikke har fået del i velstandsstigningen.
Fagbladet Folkeskolen har spurgt økonomiprofessor Nina Smith, om ministeren har ret. Efter at have kigget på udviklingen er konklusionen fra økonomiprofessoren klar: Folkeskolen er langt fra fulgt med velstandsstigningen, og det vil kræve investeringer i milliardklassen, hvis den skal løftes op til den økonomiske samfundsudvikling.
- Det er rigtigt, at hvis man gør det op i kroner pr. elev, så er det et højere beløb end tidligere, men det tal fortæller bare ikke ret meget om den reelle udvikling, fastslår Nina Smith.
Baumals lov
Hun henviser til det, der inden for økonomisk teori hedder Baumals lov. Den beskriver, at udgifterne til den offentlige sektor bliver nødt til at stige, hvis den skal følge med samfundsudviklingen. For modsat den private sektor er der mange opgaver i det offentlige, der ikke kan effektiveres, og når lønnen løbende stiger, eller arbejdstiden falder, stiger udgifterne til sektoren.
Konkret har Nina Smith sammenlignet udviklingen i udgifterne til folkeskolen med udviklingen i Danmarks BNP siden 2007.
- Hvis folkeskolen reelt skulle følge med, så skulle den mindst have samme del af BNP. Dér er vi slet ikke. Selv når man korrigerer for det faldende elevtal, viser det sig, at udgifterne til folkeskolen faktisk reelt er faldet med 6 procent, siger hun.
Det regnestykke inkluderer udgifterne til elever, der går i en specialklasse på en almen skole. Se man alene på udgifterne til almendelen, er folkeskolens efterslæb endnu større, forklarer hun.
På fire år er der tale om, at udgifterne pr. elev i de almene klasser i folkeskolen reelt er haltet bagud med omkring 10 procent i forhold til udviklingen i BNP.
4 mia. kr.
- Så taler vi altså om et beløb måske i omegnen af 4 milliarder om året. Så vi snakker rigtigt mange milliarders efterslæb, som er opbygget over en lang årrække. Det sker ovenpå, at folkeskolen skal løse stadig større udfordringer med børn, der mistrives eller skal i specialtilbud, siger professoren.
Folkeskolen har forelagt økonomiprofessorens beregninger for ministeren, men han henviser i stedet til sin ordfører, Sara Emil Baaring (S).
- Vi skal tage det alvorligt, når en økonom som Nina Schmidt, som jeg har meget stor respekt for, peger på, at folkeskolen i perioder ikke er fulgt med samfundsudviklingen, særligt når man specifikt kigger på den almene del, siger hun.
Men den socialdemokratiske ordfører vil ikke love, at partiet er klar til et stort økonomisk løft af skolen.
- Vi er ikke klar til at konkludere på et præcist tal endnu. For der er jo også forskellige måder at gøre det op på, også afhængig af, hvilken periode man kigger på, siger hun.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
