Ifølge en ny rapport, som virksomheden Catalyst lavet for Energistyrelsen, så vil der på de danske landeveje i år 2020 kun køre 119.000 eldrevne biler - en nærmest ubetydelig del af transporten i samfundet vil altså ligge på den klima- og miljøvenlige transportform. Det fortæller Ingeniøren.
I 2020 vil danskernes bilpark nemlig udgøre 2,5 millioner køretøjer. Og det betyder ifølge prognosen, at kun én ud af 21 biler vil være eldreven. Of dét regnestykke forudsætter oven i købet, at politikerne fortsat lader ejerne af elbiler slippe for registreringsafgift. Den nuværende ordning udløber i 2015.
Omvendt vil direkte tilskud eller fritagelse for andre afgifter kunne sikre flere elbiler på gaden. Det kan f.eks. være momsfritagelse, gratis parkering eller gratis passage af en kommende betalingsring. Ifølge Catalysts prognose vil salget af elbiler på intet tidspunkt udgøre mere end 15 procent af det samlede bilsalg i Danmark.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.