Psykiatrien i Hovedstaden fjerner ydelsesstyring

HOVEDSTADEN: Det skal være slut med at måle hver enkelt medarbejders aktiviteter i psykiatrien i Region Hovedstaden. Den såkaldte ydelsesstyring har i årevis været under hård kritik fra sygeplejersker, læger og psykologer i psykiatrien for at gå ud over blandt andet kontakt til pårørende, kommune og især de svageste patienter. Det skriver Information.

Ydelsesstyring går ud på, at de ansatte i psykiatriske ambulatorier bliver målt på, hvor mange gange de udfører bestemte ydelser – som at møde patienter ved ambulante besøg, terapi eller lægeundersøgelser.

En undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd fra 2014 viste, at 54 pct. af sygeplejerskerne havde valgt samtaler og samvær med patienter og pårørende fra. Også efterårets opråb fra 50 yngre læger og psykologer i Information om de kritisable forhold i børne- og ungdomspsykiatrien satte fokus på problemerne med ydelsesstyringen.

Eksempelvis nævnte de, hvordan de ansatte kunne blive nødt til at tage psykisk syge børn med til samtaler med forældre, selv om barnet ville have bedre af ikke at overhøre samtalen. For ellers ville det ikke tælle som en ydelse.

Sygeplejersker og læger positive 
Derfor ser repræsentanter for sygeplejersker og læger positivt på psykiatriens udmelding, selvom det stadig er uklart, hvad der skal sættes i stedet for ydelsesstyring.

- Vi er ikke vant til at blive hørt, så det er positivt, at der er blevet lyttet til kritikken, siger formand for Overlægerådet i Region Hovedstadens Psykiatri, Gitte Ahle. Hun er dog i tvivl om, hvorvidt det vil forbedre forholdene i hovedstadens psykiatri mærkbart.

- Det eneste, vi ved lige nu, er, at ydelsesstyring vil blive afskaffet, så man ikke styrer efter hver enkelt medarbejders ydelser. Det fokus har virkelig forringet arbejdsmiljøet, fordi det presser og stresser den enkelte, samtidig med at man ikke føler, man fagligt set kan gøre sit arbejde godt nok. På den måde må vi håbe på, at det nye system bliver bedre, siger hun.

Der skal måles på tid i stedet for aktivitet
I et notat fra Hovedstadens Psykiatri fremgår det, at aktivitetsniveauet også fremover skal registreres, men det bliver afdelingslederens ansvar at sikre, at hele afdelingen bruger 45-55 pct. af arbejdstiden på direkte patientkontakt om ugen og lægger planer for hvordan. Det vil sige, at psykiatrien vil måle på tid i stedet for ydelser.

Og det er et positivt skridt, mener næstformand i Kreds Hovedstaden i Dansk Sygeplejeråd, Mette Sofie Haulrich.

- Ydelsesstyringen har gjort, at nogle opgaver i forhold til patienterne er blevet usynlige, selvom det er vigtige opgaver, og det er gået ud over den faglige kvalitet. Nu vil hovedstaden arbejde med ugeplaner, som kan sikre, at der bliver tid til de vigtigste opgaver i stedet for at have så entydigt et fokus på ydelser, som er gået ud over de allersvageste patienter, siger Mette Sofie Haulrich og tilføjer, at ydelsesstyring dog langtfra kun er et problem i Hovedstaden.

Aktivitetsstyring skal være meningsfyldt 
Da Information skrev om de ansattes kritik af ydelsesstyringen i oktober, var formanden for Danske Regioner Bent Hansen afvisende over for, at styringen gav problemer med kvaliteten i psykiatrien.

Ifølge notatet fra Region Hovedstaden har problemet her været, at 'målingen af ambulante kontakter har medført et for stort fokus på ydelser frem for på det, der var formålet med aktivitetsbudgetterne – nemlig at øge den tid, behandlere bruger på den direkte kontakt til patienterne'.

Martin Lund, der er direktør i Region Hovedstadens Psykiatri, skriver i et mailsvar til avisen, at tiden er moden til at se på, hvordan aktivitetsstyring kan gøres mere meningsfyldt for medarbejderne. Han håber på, at ugeplaner kan være et skridt i den rigtige retning i stedet for at måle på antal ydelser pr. medarbejder.

mfa