Når regeringen senere onsdag forventes at fremlægge en plan for genåbningen fra 1. marts og frem, skal befolkningen ikke regne med, at de nuværende coronarestriktioner lempes mere, end en ekspertgruppe har anbefalet. Det siger De Radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, som onsdag morgen sammen med regeringen og de øvrige partier i rød blok fortsætter drøftelserne om en genåbning.
- Vi har udfordret adskillige af præmisserne, og vi får nogle flere beregninger nu. Vi skal have sikkerhed for, at hvis det overhovedet bliver muligt, så skal flere ting åbne hurtigere. Det bliver der regnet på, men det ville være uansvarligt at køre et så stort ekspertarbejde, som vi selv har bedt om, under bussen, siger Sofie Carsten Nielsen.
Det bliver inden for eksperternes anbefalinger, der vil komme lempelser, siger Sofie Carsten Nielsen.
- Men der kommer forhåbentlig mere sigtbarhed på, hvad der kommer til at ske fremadrettet. Og langt mere inddragelse både af Folketinget og af aktørerne, som det handler om. Vi skal ikke vente til fem dage før. Det er dårligt tilrettelagt af regeringen. Vi vil insistere på en lang strategi og plan, siger hun.
Partierne i blå blok er siden tirsdag aften ikke længere en del af drøftelserne om en genåbning.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.