dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Rådmand bekræfter risiko for millionregning ved stop for vejprivatisering

Embedsværket i endnu en Aarhus-forvaltning konkluderer, at det kan koste kommunen op til 60 mio. kr. årligt, hvis en aftale om privatisering af kommunale veje droppes.
13. OKT 2025 14.47

AARHUS: Venstre og De Konservative i Aarhus valgte i starten af oktober at trække sig fra en politiske aftale om at privatisere 900 kommunale veje. Som reaktion varslede Socialdemokratiet en potentiel økonomisk konsekvens på 60 mio. kr. årligt, som embedsværket i borgmesterforvaltningen havde regnet sig frem til. 

Ifølge Venstre var der dog tale om en "skræmmekampagne" fra Socialdemokratiet. Men nu har De Konservatives spidskandidat og rådmand for Teknik- og Miljø, Nikolaj Bang, selv måttet underskrevet et notat fra juristerne i hans egen forvaltning, som kommer frem til samme økonomiske vurdering. Det skriver Århus Stiftstidende.

I notatet fra Borgmesterens Afdeling, som DK Nyt tidligere har beskrevet, fremgår det, at regningen på op til 60 mio. kr. årligt skyldes det såkaldte ligestillingsprincip.

Princippet "kan tale for, at eksisterende private fælles veje optages som offentlige", står der i notatet. Derved risikerer kommunen, at allerede eksisterende private fællesveje også kan ende med at skulle gøres kommunale, selvom de i teorien ikke er omfattet af projektet.

Århus Stiftstidende har uden held forsøgt at få en kommentar fra Nikolaj Bang, men venstre-medlemmet Gert Bjerregaard udtaler til lokalavisen, at forvaltningernes skøn er "behæftet med meget stor usikkerhed". Rådmand Nikolaj Bang har desuden bestilt en ekstern juridisk vurdering i sagen.

Socialdemokratiet, De Radikale og SF har fortsat et snævert flertal for aftalen, som blev indgået i forbindelse med budgetforliget i 2015. 

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/raadmand-bekraefter-risiko-for-millionregning-ved-stop-for-vejprivatisering

GDPR