Randers-forvaltning vil skære kraftigt ned på svar til politikere

RANDERS: Børn- og Skoleforvaltningen i Randers har nu brug for arbejdsro i mindst ni måneder, og derfor vil antallet af besvarelser af spørgsmål fra byrådet blive "minimeret væsentligt".

Det besluttede økonomiudvalget tirsdag aften samtidig med, at man som nævnt fritog børn- og skoledirektør Michael Maaløe for tjeneste og bemyndigede kommunaldirektøren til at forhandle en fratrædelsesaftale.

Desuden skal der laves en handleplan sammen de faglige repræsentanter for, hvordan arbejdsmiljøet bliver bedre.

Altsammen sker det som følge af en arbejdsmiljøundersøgelse, som viser, at medarbejdere i forvaltningen både har følt sig presset af en hård tone fra direktøren og i endnu højere grad af et stort politisk fokus, hvor enkelte politikere har påvirket trivslen negativt med et meget stort fokus på fejl, og hvor resten af politikerne har forholdt sig passivt. DK Nyt er i besiddelse af undersøgelsen.

Mere end hver tredje erklærer i et spørgeskema, at de er helt enige i, at det politiske fokus påvirker deres arbejdsmiljø negativt, og en anden tredjedel er overvejende enige. Kun én af de 36, som har svaret, er helt uenig, resten svarer hverken eller.

Mistillid og frygt for fejl

I interviews uddyber en række af de ansatte, at politikerne stiller utroligt mange spørgsmål, som der bliver brugt uforholdsmæssigt meget tid på at besvare, men at politikerne ikke virker interesserede i svarene. Desuden opleves bl.a. retorik, tegnsætning og brug af versaler som mistillid til forvaltningen, og i det hele taget oplever de den skriftlige kommunikation fra politikerne som alt andet end hensigtsmæssig og respektfuld.

Ansatte beskriver også, at der er skabt en frygt for at lave fejl, hvor man er bange for både at lave fejl og erkende fejl. Man er også bange for at lægge navn til sit arbejde, fordi der er eksempler på, at det har fået politikere til at bede om indsigt i personalemapper eller har ført til omtale i medierne.

Det er både menige ansatte og ledere, som oplever mistillid fra politisk side, og der er udbredt frygt for at blive hængt ud i medierne.  

Ikke stolt

I en stribe interviews med medarbejdere og ledere beskrives der et "betændt politisk miljø" i et splittet byråd. 

Konsekvenserne af arbejdsmiljøet er ifølge rapporten blandt andet, at man bruger meget tid på arbejde, der ikke skaber værdi, at man vælger de sikre løsninger og ikke tør være risikovillig, og at man overvejer at søge andet arbejde.

"Man er ikke stolt over at arbejde i Randers Kommune, og det er pinligt at sige højt, hvor man er ansat til ens omgivelser," lyder en af de beskrevne konsekvenser. Andre er, at man blive sygemeldt, at man som leder får kort lunte over for medarbejderne, at man bruger tid på rygter og snak i krogene, og at man er bekymrede for, at det bliver sværere at rekruttere.

Direktør har ændret adfærd

Hvad kritikken af Michael Maaløe angår, så beskriver en række medarbejdere, at han har ændret adfærd inden for de seneste tre måneder, herunder at han er blevet mere lydhør, opmærksom på at sige godmorgen, deltager i frokostpauser, efterspørger feedback, er mere kollegial, udviser tillid og uddelegerer ansvar. Flere mener dog, at ændringen er minimal og skyldes politisk pres, og at der ikke er tillid til, at de positive ændringer er vedvarende. 

Selv om nogle medarbejdere vurderer direktøren positivt, konkluderer undersøgelsen, at "direktørens adfærd og ledelsesstil på tidspunktet for undersøgelsen samlet set påvirker arbejdsmiljø og trivsel negativt", hvilket altså fører til, at han nu må fratræde. 

Undersøgelsen behandles på den lukkede del af næste byrådsmøde 16. maj.

---

Spørgsmålene i undersøgelsen blev sendt til 42 medarbejdere, hvoraf 37 helt eller delvist svarede.  Svarene var anonyme.

Desuden deltog 49 af 55 inviterede medarbejdere og ledere i samlet 17 interviews. 12 af dem var tillidsvalgte, og de øvrige 37 var ledere.

Undersøgelsen er lavet af human house.