RANDERS: Velfærdslisten i Randers vokser snart fra et til to byrådsmedlemmer. Det oplyser listen i en pressemeddelelse, men først på lørdag vil man fortælle, hvem det nye byrådsmedlem er, skriver Randers Amtsavis.
- Det er, fordi vi i forvejen skal holde vores traditionsrige nytårsfest på lørdag, og fordi det jo er noget særligt for os, at vi får to medlemmer, vil vi gerne slå de to ting sammen, fortæller Pernille Heibøll Sørensen fra listen til avisen.
For øjeblikket har byrådet fire løsgængere, nemlig Bo Vestergaard og Daniel Madié, som begge i december forlod De Konservative, Jens Peter Hansen, som i april sidste år blev ekskluderet af Venstre, og Henriette Malland, som i 2022 forlod Socialdemokratiet. Så medmindre der er tale om et helt nyt partiskift, må det formodes at være én af dem, der fremover skal supplere Velfærdslistens Kasper Fuhr Christensen i byrådet.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.