
Det ene forslag, som Randers Byråd stiller, er at grænsefladen til de kommunale data lukkes op-
- Det skal skabe en reel konkurrence på forretningsløsninger og dermed flere leverandører at vælge imellem. Det kan måske også medvirke til at sænke kommunernes udgifter til køb og drift af it-systemer, skriver borgmester Michael Aastrup Jensen (V).
For det andet mener Randers Byråd, at det vil være sundt at adskille KMDs driftsopgave med kommunale data fra virksomhedens øvrige forretningsområder og sælge disse fra.
- KMD har en vision om åbenhed, som vi bakker op om, men vi mener også, at der skal lidt mere fart på den proces, og at den bør udvides. Det kan ske ved at lave en konkret tids- og handleplan for åbning af grænsefladerne for alle kommunale data. Og så mener vi i øvrigt, at det vil være rigtig sundt at adskille KMDs driftsopgave med kommunale data fra virksomhedens øvrige forretningsområder og sælge disse fra, skriver Michael Aastrup Jensen.
Det andet forslag handler om, at der etableres en mere ?åben og serviceorienteret it-struktur, der skal sikre innovation og udvikling inden for digital selvbetjening af borgerne?.
- Det skal ganske enkelt være sådan, at det offentlige it-system er sammenhængende for borgeren, når han eller hun logger sig på en offentlig tjeneste. Derfor vil vi nu have deltagerne i KLs delegeretmøde til at tage stilling til, om ikke det er en god idé f.eks. at bruge af Kommune Holdings frie egenkapital til at skabe en service orienteret arkitektur for kommunale data, hedder det videre i brevet.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.