Hvis et barn møder op i børnehaven eller skolen og fortæller, at det er blevet slået derhjemme eller ligefrem kommer med fysiske tegn på overgreb, reagerer personalet resolut og sender en underretning til kommunen. Derimod halter det mere med reaktionen, hvis barnet viser indirekte tegn på overgreb.
Det kan for eksempel være ændret adfærd, anderledes opførsel end jævnaldrende eller gentagen modvilje mod at ville med forældrene hjem.
Det fremgår ifølge Jyllands-Posten af en rapport, som Deloitte har udarbejdet for Socialstyrelsen. Her er konklusionen klar: 'Hermed overses potentielt overgreb, der ikke direkte italesættes af barnet'.
Tændte advarselslamper
Situationen bekymrer i høj grad social- og indenrigsminister Astrid Krag.
- Det tænder mine advarselslamper på børnenes vegne.
- Det overrasker mig, at der stadig er en gråzone, hvor børn bliver slået, uden at der sker mere, fordi vi som samfund ikke reagerer hurtigt og tydeligt nok og får stoppet volden, siger hun.
Ministeren vil nu indkalde de relevante parter for at undersøge, hvor der skal strammes op.
Professionelle kompetencer
Rapportens konklusion er et 'kæmpe stort problem', mener direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl. De voldsramte børn, som ikke opdages, risikerer at gå med angst i mange år.
- Løsningen er, at personalet skal have særlige professionelle kompetencer, og at der er tilstrækkeligt med personale.
- Hvis institutionerne er pressede, overser man nemt de her børn. Især dem, der trækker sig ind i sig selv og forsvinder fra fællesskabet, siger han.
Rasmus Kjeldahl opfordrer kommunerne til at indføre en mere fast procedure for, hvordan tegn på vold skal håndteres.
- Det er meget vigtigt, at institutionerne og kommuner ved, hvilke ressourcer der er til rådighed, hvis der opstår en mistanke.
- Hvor skal man henvende sig, og hvornår skal man inddrage politi og sociale myndigheder, lyder det.
I KL fastslår Thomas Adelskov (S), formand for foreningens socialudvalg, at der er en 'kæmpe opmærksomhed på tegn på mistrivsel hos børn og unge'.
Han hæfter sig ved, at antallet af underretninger over en årrække er steget.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
