Reformen flytter en stor del af finansieringen ud i kommunerne, fordi kommunerne overtager udgifterne til både dagpenge og driften af aktiveringen. Derfor har der været stor bevågenhed fra både KL og kommunerne på, hvordan den endelige finansieringsmodel kommer til at se ud.
- KL’s opbakning til jobcenterreformen har hele tiden været betinget af, at økonomien er i orden. Derfor har KL stillet en række betingelser, der skal minimere de økonomiske forskydninger mellem kommunerne. Vi kan nu konstatere, at regeringen har lyttet til KL’s anbefalinger, siger KL’s formand Erik Fabrin.
- Regeringen lægger op til et særskilt tilskudssystem for udgifterne til dagpenge og aktiveringsudgifterne. Det er en god beslutning, for det er meget svært at finde en løsning inden for rammerne af det nuværende udligningssystem, siger Erik Fabrin.
- I regeringens forslag tager finansieringen udgangspunkt i den enkelte kommunes faktiske udgifter. Samtidig vil udgifterne være omfattet af en såkaldt budgetgaranti, så kommunerne vil blive efterreguleret i tilfælde af, at pengene i første omgang ikke passer. Det giver økonomisk sikkerhed for kommunernes økonomi, siger Erik Fabrin.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.