
I Danmark er der i alt knap 40 egnsteatre. Alene i 2006 blev der oprettet fem nye. Seks egnsteater-kontrakter udløber med udgangen af 2007, hvorefter de skal genforhandles for en 4-årig periode.
11 skal dele 6 refusioner
Den nye aftale betyder reelt, at 11 egnsteatre skal dele seks teatres refusion.
- Det siger sig selv, at 11 teatre ikke kan drives og udvikle sig med så voldsom en reduktion, som kan blive konsekvensen. Konkret drejer det sig for Holstebro Kommune om Odin Teatret og Musikdramatisk Teater. Men Team Teatret i Herning og Den NY Opera i Esbjerg er også blandt de truede teatre. Fire af de fem teatre, som er oprettet i 2006, har hjemme på Sjælland. Skal Vestjylland bøde og betale for, at Sjælland kan få flere teatre? spørger H. C. Østerby.
Yderst alvorligt for
vestjyske teatre
Han betegner situationen som yderst alvorlig ? ikke blot for de to teatre i Holstebro Kommune, men for de vestjyske teatre i det hele taget.
- I værste fald kan aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti smadre hele det vestjyske, producerende teaterliv fuldstændigt. Først satte den nye teaterbillet-købsordning de jyske teaterforeninger (det er dem, der køber og arrangerer turnerende forestillinger for borgerne i vort område) under et voldsomt og helt urimeligt pres. Nu er der fare for, at en ny teaterlov og regeringsaftale smadrer de vestjyske egnsteatre fuldstændigt.
National stolthed
Odin Teatret er en national stolthed, et forbillede for teatre og teaterfolk i hele verden og det ældste egnsteater i Danmark. Det er intet mindre end en af kronjuvelerne i teaterverdenen.
Og Musikdramatisk Teater er ét af kun tre operakompagnier uden for København. De har på få år fundet nye, meget moderne veje og nicher for deres produktioner og virke. Og de er i fuld gang med at opbygge internationale relationer, siger H. C. Østerby.
Udvalgsformanden kan simpelthen ikke tro, at regeringen og Dansk Folkeparti mener det alvorligt.
- Kunststyrelsen og Kulturministeriet må finde de nødvendige penge, så vores egnsteatre sikres fremover og kan drives og udvikles med den fornødne økonomi, siger H. C. Østerby.
Vil mødes med
kulturministeren
Den politiske styregruppe for Kulturregion Midt- og Vestjylland ? det vil sige kulturudvalgsformændene i Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer ? henvender sig nu til kulturminister Brian Mikkelsen.
- Vi ønsker at mødes med ham for at drøfte denne sag. I torsdags besøgte han vores kulturregion og roste i høje toner indgåelsen af kulturaftalen, som bl.a. omfatter egnsteatrene. Vi vil holde ham fast på hans udtalelser, siger H. C. Østerby.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.