
Statsminister Mette Frederiksen (S) vil fordoble afgiften på plastikposer og engangsservice samt forbyde udleveringen af gratis bæreposer i hele Danmark. Det skriver Politiken.
- Der er nu så meget plastik i havene, at det svarer til, at der hvert minut hele døgnet rundt bliver smidt en hel lastbil med plastik direkte ud i vores hav.
- For mig er plastikforurening blevet symbolet på en verdensbefolkning, som ikke passer ordentligt på sin klode, siger hun til Politiken.
De nye afgifter er en del af regeringens kommende finanslov og vil ifølge regeringen indbringe 200 mio. kr. til statskassen i 2020. Ifølge regeringens egne beregninger vil initiativet desuden sænke forbruget af plastikposer og engangsservice med 20 pct. Afgiftsstigningen betyder, at en plastikpose vil blive 50 øre dyrere at købe, vurderer regeringen.
Både Konservative og SF er umiddelbart positive over for forslaget. Liberal Alliance advarer mod et egentligt forbud.
Læs hele historien i Politiken her.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.