Regeringen vil afskære terrordømte forældre fra deres børn

Fremover skal det vægte tungt i sager om forældremyndighed og samkvem, hvis den ene forælder er dømt for terror.

Det siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), der tirsdag fremsætter et nyt lovforslag til førstebehandling i Folketinget.

- Vi har en pligt til at beskytte børn mod at vokse op med radikalisering. Så vi vil gøre det tydeligt, at udgangspunktet fremover er, at det er bedst for barnet, at en, der er dømt for terror, ikke har forældremyndigheden eller har samvær med barnet, siger ministeren.

Som drab og incest

Der er tale om en såkaldt formodningsregel, der skal sætte to streger under, at udgangspunktet i sager er, at et barn efter en skilsmisse ikke har samkvem med en terrordømt.

Det er på linje med, hvis en forælder er dømt for særdeles grove forbrydelser som eksempelvis manddrab, grov vold eller incest.

- Alle børn skal kunne vokse op i trygge hjem. Og det handler også om at være beskyttet mod den voldsparathed, der ligger i sådan en dom, siger Astrid Krag.

Social- og indenrigsministeren kan ikke sætte tal på, hvor mange terrordømte, der samlet er i Danmark. Ej heller estimere, hvor mange der vil blive berørt af den nye lov.

- Vi kan ikke sige noget om antallet. Og det er ikke det centrale. Det centrale er at beskytte børn mod at vokse op i radikaliserede miljøer. Så om det er to, 20 eller 50 børn, det er ikke afgørende. Det er principielt, siger hun.

Som i andre sager vil den endelige afgørelse dog altid være en konkret vurdering. Og derfor vil loven heller ikke nødvendigvis betyde, at alle, der er dømt for terror, ikke vil kunne se deres børn efter en skilsmisse.

- Hvis det i den konkrete sag vurderes, at det er det bedste for barnet at have kontakt med begge forældre, så vil det også fremover være sådan, siger Astrid Krag.

Ritzau