MIDTJYLLAND: Som led i sagen om lange ventetider på kræftbehandling, har regionsrådsformand i Region Midtjylland Anders Kühnau i dag besluttet at iværksætte en uvildig undersøgelse, oplyser regionen. Undersøgelsen har været efterspurgt af Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).
Regionen vil i undersøgelsen af forløbet med overskridelser af maksimale ventetider for mave-tarm kræftpatienter benytte uvildig ekstern ekspertise med relevant erfaring om sundhedsvæsenet til at foretage undersøgelsen og vil derudover inddrage uvildig juridisk ekspertise i undersøgelsen.
Undersøgelsen vil forløbe i to dele. Den første del af undersøgelsen har fokus på den ledelsesmæssige side af forløbet og skal være afsluttet inden 1. maj 2023. Vurderingen skal blandt andet beskrive, om der på det nuværende grundlag bør tages ledelsesmæssige konsekvenser.
Den anden del af undersøgelsen, som er en kerneårsagsanalyse, vil have fokus på at afdække årsagerne til, at flere patienter har oplevet overskridelser af de maksimale ventetider uden, at der har været tilstrækkeligt fokus på det.
Begge undersøgelser skal således udføres af uvildige eksterne parter og vil - ud over afdækning af hændelsesforløbet - også have fokus på at skabe læring, lyder det fra regionen.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.