AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Lone Lindsby bliver regionsdirektør i resten af Region Sjællands levetid.
Region Sjælland

Region Sjælland har fundet sin nye regionsdirektør

Lone Lindsby er ny regionsdirektør. Hun har tidligere været konstitueret i jobbet.

SJÆLLAND: Lone Lindsby bliver ny regionsdirektør for Region Sjælland. Det har Regionsrådet besluttet på et ekstraordinært møde tirsdag, oplyser regionen.

Hun afløser fra 1. april den nuværende regionsdirektør Mette Touborg, som er blevet ansat som ny kommunaldirektør i Odsherred.

Lone Lindsby har tidligere været konstitueret regionsdirektør, da Annemarie Zacho-Broe i 2023 blev fritaget for tjeneste efter blot fem måneder på posten. Nu får Lindsby igen jobbet, indtil regionen slås sammen med Region Hovedstaden til nytår. Det er besluttet, at Hovedstadens regionsdirektør, Jens Gordon Clausen, bliver regionsdirektør for den nye storregion.

Lone Lindsby er uddannet cand. polit. fra Københavns Universitet. Hun har været ansat som koncerndirektør i Region Sjælland siden 2017. Inden da har hun bl.a. været direktør for Danmarks Kampflyprogram i Forsvarsministeriet og koncerndirektør i DSB.

Regionsrådsformand Trine Birk Andersen (S) kalder hende "en meget erfaren og kompetent direktør, der vil formå at sikre fortsat stabil drift i en meget omskiftelig periode med mange forandringer som følge af Sundhedsreformen".

Med Lone Lindsby i spidsen udgøres Region Sjællands direktion nu af hende, Jesper Gyllenborg og Martin Magelund, der begge også indgår i Region Østdanmarks direktion.

ak

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/region-sjaelland-har-fundet-sin-nye-regionsdirektoer

GDPR