dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Regioner kræver penge til jord-rensning

Formanden for Region Syd foreslår at der afsættes 100 mio.kr. mere om året til oprydning
6. JUN 2007 11.18
Regionsformand Carl Holst (V) fra Region Syddanmark, der samtidig er formand for Danske Regioners udvalg for regional udvikling, foreslår at der afsættes 100 mio. kr. mere om året til at få fjernet forurenet jord. Puljen er i øjeblikket på 300 mio.kr. om året.

- Det er skønt med den store interesse i regeringen for ren luft og klimaforandringer, men hvad hjælper det, hvis grundvandet under vores fødder trues af jordforureninger, som ikke bliver ryddet op, siger han til Jyllands-Posten.

- I øjeblikket bruger vi mere og mere af puljen på afværgeforanstaltninger for at sikre, at en forurening ikke breder sig. Det er naturligvis nødvendigt, men det løser jo ikke problemet og fjerner ikke forureningen. Derfor er vi nødt til at bede regeringen om flere penge, så vi for alvor kan få fjernet forurenede grunde, siger Carl Holst.
Han har i sin hjemlige region en af de helt store jordforureninger i Kjærgaard Plantage.


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/regioner-kraever-penge-til-jord-rensning

GDPR