De seneste måneder har der været stor opmærksomhed om de såkaldte generationsforureninger, hvor der begynder at komme skred i oprydningerne. Det gælder både kemiproduktionerne på Grindstedværket og Cheminova, hvor der investeres i afværgeforanstaltninger og nye teknologiske metoder til at dæmpe de værste miljømæssige konsekvenser.
I denne uge blev der enighed mellem regeringen og DF om finansieringen af regionernes miljøopgaver - som et delelement af den netop vedtagne sundhedsreform, som placerer de regionale forureningsopgaver i staten. Med den enighed er fulgt 600 mio. kr., som frem til 2030 skal bruges på at rydde op efter jordforurening i hele landet - blandet andet de allerværste.
Regionerne - der under alle omstændigheder består indtil 2021 - har dog en anden vurdering af, hvor mange penge, der bliver brug for. For de allerstørste industri-forureninger er bare en del af billedet af potentielle regninger efter jordforureninger, som man i årtier har kendt til, men ikke gjort mere ved.
Gamle lossepladser
En ny rapport fra Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer beskriver, hvordan regionerne i perioden 2014-2018 har gennemført risikoscreeninger af de på landsplan cirka 36.000 kendte jordforureninger. Ud af det antal er der identificeret i alt 1.228 lokaliteter, som udgør en potentiel risiko. Derudover er der seks generationsforureninger, som udgør en risiko for overfladevand. Alt i alt er der således lokaliseret 1.234 risikolokaliteter.
Den nødvendige fremtidige indsats på risikolokaliteterne kræver undersøgelser, der skal afklare, hvor der er tale om en reel risiko, og dermed hvor der er behov for afværgeforanstaltninger. Det er forlods vurderet, at der vil være behov for en afværgeindsats på i alt cirka 90 lokaliteter, fremgår det af rapporten - deriblandt 211 gamle lossepladser og 36 større jordforureninger.
Prisen for det undersøgelsesarbejde er estimeret til cirka 1,3 mia. kr. Derudover kommer udgifter på op til 1-3 mia. kr. til afværgeindsatsen på de seks generationsforureninger.
Det hører med i billedet, at indsatsen i forhold til de jordforureninger, som udgør en risiko for overfladevand og natur, skal indgå i vandområdeplanerne for perioden 2021-2027. Regionerne skal her i 2019 forhandle med staten om finansieringen af denne indsats.
Blå felter har ikke været underkastet egentlige feltundersøger. Røde felter har tidligere været underkastet feltundersøgelser. Gule felter er generationsforureninger. Illustration: Danske Regioner
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
